Ja, så er Klara syg. Sikke en masse snot – men det holder sig heldigvis ved det endnu. Hun virker ved godt mod, selv om hun ikke vil sove om dagen og ikke gider spise så meget.
I nat smed jeg stoffer ind i stuen, for så kunne han i det mindste være frisk til at tage hende kl 07, når hun vil op. Hun vågnede sådan ca. hver ½ time efter hun var blevet lagt og kunne ikke trække vejret. Omkring kl 23 gik jeg så i seng med hende. Først skulle hun dog lige have mere saltvand i næsen og en tør ble, men det blev hun bare så ked af, som jeg ikke har oplevet hende længe! Hun græd så voldsomt og var selvfølgelig træt. Bagefter da jeg endelig kunne tage hende op i armene, kunne hun slet ikke trække vejret rigtigt og hikkede og snøftede længe, før hun blev helt rolig igen, det stakkels lille pus.
Så jeg satte mig op ad væggen i sengen, med hende – mave mod mave, så hun fik hovedet op ad og så faldt hun i søvn med det samme. Det er ellers rigtig mange mdr. siden hun sådan har gidet sove oven på een.
Men det var helt hyggeligt at sidde der i mørket med hende og betragte hendes lille perfekte ansigt og mærke hende trække vejret mod min mave.
Hun er simpelthen så smuk, det er næsten ikke til at fatte 🙂 De blødeste runde lyserøde kinder, laaange mørke øjenvipper over de store blå øjne, bitte små søde ører med folder og kurver, som kun hun har. Og den lille perfekte næse midt i det hele. Og den lille fine mund, med de perfekt formede og fyldige læber. Hun er det smukkeste i hele verden og jeg kan slet ikke forstå at jeg har skabt hende, inde i min krop. Og nu er hun her og er sådan en rigtig person… det ER da et mirakel, er det ikke??
Og så tænkte jeg på det der jeg skrev om den anden dag, efter det tv-program med hende spastikeren der ville have en rigtig familie. Og det kan jeg godt forstå hun gerne vil. Det vil de fleste jo.
Men jeg synes alligevel ikke, det er en menneskeret at få børn. Man skal også være i stand til at tage sig af dem. I stand til at kysse dem og holde dem og beskytte dem og hjælpe dem og lære dem ting og lege med dem. Man skal også kunne sidde op ad en kold væg en hel nat, med dem på maven, bare for at hjælpe dem til lidt søvn når nu de er snottede og ikke kan sove ellers.
Nej, jeg synes ikke det er en menneskeret at få børn. Tilgængæld synes jeg det er en menneskeret at få lov til at VÆRE et barn. Og det kan man jo ikke, hvis man ikke har forældre som 100% er netop det – forældre – de voksne. Hvis ens mor er spastisk lammet og ikke kan noget som helst, så tror jeg man ender med at være den der smører hendes leverpostej mad, når man er 4 år – og ikke omvendt. Og det synes jeg ikke er rimeligt. Men det ER svært, for jeg synes absolut heller ikke man skal ud i noget med at tvangssterilisere folk. For hvem skal så sætte grænserne for, hvornår man er habil nok til at blive forældre? Så er det måske – langt ude – os der er under 1.60 og bruger briller, som ikke findes værdige næste gang? Det kan man ikke vide.
Hmm. Hvis bare mit barn ville sove om natten, så ville jeg aldrig få rodet mig ud i alle de her tanker 🙂
Og i morgen bliver hun 8 mdr. suk suk suk – hvor blev tiden af?
kh julie
