Nå. Så er det lørdag. Vi skal spise jomfruhummerhaler, friske fra fryseren. Det er endnu en fordel ved at arbejde deroppe ved havet.
Rumskrot er ikke landet i hovedet på os, hvis nogen læser dette.
Men til gengæld er REM gået fra hinanden efter … ja, vel, hele mit liv? Har de ikke været sammen i mere end 30 år? Jeg kan godt forstå, hvis de gerne vil stoppe mens legen er god. Men jeg kan blive fuldstændig deprimeret ved tanken om aldrig mere at skulle opleve Michael Stipe på en scene. Den mand er så übercool.
Og så er det tyve år siden at albummet Nevermind kom på gaden. 20 år. Jeg var 15. Og ikke særlig grunge overhovedet, mere bare nørdet. Og hold kæft hvor var jeg tynd, og hvor syntes jeg, jeg var tyk. Sådan en skam. Men Nirvana hørte jeg.
Og den lille Frances Bean er blevet nitten somre. Akkeja, som tiden går. Man kan kun gisne om manglen på økospelt i hendes liv, men helt stabilt tror jeg bare ikke det har været. Hun virker lidt tungsindig. Men smuk. Som sin far?
De smukke billeder er taget af Hedi Slimane og er fundet her.
Åh, Michael Stipe på en scene – der er ikke ord <3
Måske var det det der skæg der endte med at gøre udslaget? Jeg vidste bare det aldrig ville føre noget godt med sig!
20 år…de er godt nok gået hurtigt. Den tid står meget klart for mig. Grungen gik lige i hjertet på mig. Kan ikke helt forstå det, tænk at deres baby ikke længere er en baby. Og tænk, hvor gad jeg godt kunne passe de bukser jeg gik i for 20 år siden, hvor jeg bare syntes, jeg var alt alt for tyk.
puha hun er flot. og melankolsk og jeg glemte at skrive stort o og jeg bruger for mange oger.