Ulemper

En ulempe ved at blive fattig enlig mor i den fremskredne alder af 39 er blandt andet, at den der plan B, hvor man tænker “nå, men jeg kan jo altid sælge min krop eller noget” den falder helt til jorden. Folk vil jo fandme dårligt nok ha skidtet gratis. Og det er dyrt nok, at være enlig mor, med alle de lændetatoveringer og muskelhunde man skal have.

Der ud over er man måske også selv blevet mere kræsen… eller skal vi kalde det bevidst? Ja, lad os sige det. Mere bevidst og man gider ikke hvad som helst. Man ved det vil kræve en dedikeret indsats at bringe kroppen i spil, og det er simpelthen nødt til at være besværet værd. Ellers er det faktisk lige så fint bare at se noget netflix og drikke en god kop the, med et tæppe over benene.

Så det er fint. Jeg holder vinterferie. Der foregår ingen dating.

Til gengæld har jeg heller ikke købt en eneste julegave endnu, men det bliver heller ikke aktuelt. Netbank fortæller mig, at alle ønsker sig anmelder eksemplarer og hæklede karklude til jul. Så det bliver så nemt med det.

Julen holder vi sammen. På bedste skilsmisse-forbilledlige vis, i stor harmoni og idyl. Det vil jeg sige, vi er virkelig gode til ikke at være kærester. Det går rigtig fint med det, og selv om pigerne da aldrig kommer til at synes at det er decideret fedt, så trives de ok, og hverdagen er blevet hverdag. Agnes har fået en dag mere hos mig, fordi hun blev ved med at bede om det og vi havde jo lovet at lytte. Der er intet der er skrevet i sten, og det kan altid gå den anden vej senere.

Så, her lidt over et år efter vi blev enige om at gå fra hinanden, så synes jeg egentlig det går okay. Mit hoved er nok stadig en rodebutik, men det er også lidt interessant. Jeg kan godt lide at lære mere om mig selv.