Vandren og redning af verden

Ja, jeg har venner der siger, de ikke kan lide Tina Dickow. Først og fremmest, så forstår jeg ikke deres behov for at dele det med mig. Jeg fortæller sjældent dem om alle de ting jeg IKKE kan lide, og egentlig slet ikke, hvis jeg ved det er noget de er begejstrede for. Dernæst, så er de svære at tage alvorligt, for de har aldrig hørt hende live og har vel næppe heller gennemlyttet samtlige album. Deres research er mangelfuld. Jeg har elsket hende siden omkring år 2000 og siden Fuel udkom i 2001. Jeg synes, vi er blevet voksne sammen. Og det glæder mig, at hun ikke blev nødt til at træffe det valg, som så mange af sangene kredser om – friheden eller familien. Som det ser ud, udefra, har hun pt begge dele.

I går sagde hun, at hun er vokset op med protestsange og irsk folkemusik. Og at hun nok et eller andet sted havde forestillet sig, at hun ville skrive en sang der kunne redde verden. Tina. Tina Tina Tina. Det har du jo gjort. Igen og igen, har du reddet min verden. Den er nok lille og betydningsløs i det store billede, men dine sange redder min verden og har gjort det i mere end et årti. Det føles som om, du har skrevet en sang om enhver følelse jeg nogensinde har haft.

Med det på plads, vil jeg bare sige, at jeg skal hjem til Monica i aften, og hendes mand laver lammekølle til mig, og sådan kan man også redde verden på mikroplan. Og så skal vi se første afsnit af den her garanteret fabelagtige nye tv-serie, som virker både faktuel og præcis. Ja, det er nemlig sådan mit arbejdsliv er.

Og hvad skal du så høre i dag. Det begynder at blive svært at vælge, mellem de mange yndlingsnumre.

Hvad med denne her. f.eks. som også handler om at vandre. Yay for d. 9. december!