Ja, så er det offiecielt en forårsmåned. Det kunne vejret godt lige tage at opdatere på… Her er det ret gråt og trist, synes jeg.
Vi prøvede at lade som om jeg var i byen i nat, så Stoffer sov på den side ved Klara og jeg lå længst væk. Det var faktisk enormt ubehageligt, for jeg er vant til at ligge og kigge på hende og høre hende trække vejret og nu lå der pludselig den her store snorkende mand i vejen. Man kunne ikke høre noget for ham eller se noget for ham!! Selv når jeg rejste mig op på albuerne for lige at smugkikke på hende, så kunne jeg ikke se noget, for jeg kan jo ikke sove med briller på, og hun var for langt væk til at jeg kunne se noget tydeligt.
Og da hun så vågnede – jeg ved ikke hvad kl. var, for jeg kan heller ikke se uret fra den anden side af sengen, men den har nok været omkring midnat, halv et – så vågnede han jo ikke engang af sig selv, så jeg måtte ligge og skubbe til ham, og så blev hun jo mere og mere vågen i ventetiden. Så vågnede han endelig og gav sig til at puffe hende, og hun blev også lidt stille og faldt hen, men hun vågnede hele tiden igen – og til sidst skreg hun bare højere og højere og blev rigtig tosset. Jeg kan slet ikke have det, når hun lyder rigtig ked af det, og ikke bare hidsig, så efter 30 min skrigeri ca. kastede jeg mig ind mellem far og barn og trak brystet frem 🙂
Så det blev heller ikke i nat vi stopper med natamningerne. Jeg tror bare vi fortsætter vores langsomme vej fremad, så alle kan være med i deres eget tempo. Hun er jo trods alt af sig selv – med min stille hjælp – blevet bedre de sidste par mdr.
I dag skal vi ikke lave så meget, men i aften skal vi over til Nina og slæbe en sofa – eller Stoffer skal, mig og Klara ser bare på 🙂 Og så deler vi noget pizza bagefter tror jeg.
kh julie
