Jeg har simpelthen fået mig verdens nemmeste job. Jeg passer Erik, min veninde Nina's dreng på 7 mdr., hver tirsdag. Sidste tirsdag var det så nemt og hyggeligt og idag lagde vi faktisk slet ikke mærke til, at han var her.
Han kom, han sov og han tog afsted igen.
Han kom væltende ind ad døren med voksipose og stresset mor, blev losset direkte ud i altanbarnevognen og sov videre. Og så hørte vi intet til ham før ca. 2 timer senere, da han begyndte at røre på sig. Lige da vi havde taget ham ind i stuen og skulle til at åbne voksiposen, så ringede det på døren. Det var Eriks far der havde fri fra arbejde og kom for at hente sin pode.
Nå, men hej hej Erik – hyggeligt ikke at hilse på dig idag 🙂
Klara, der i mod, har gjort højlydt opmærksom på sin tilstedeværelse hele dagen – som om nogen var i tvivl, om at hun er her…
Hun er et lille pyldrehoved for tiden, der hele tiden vil på arm. Men det er forståeligt, for hun er så snottet, så det er nok ubehageligt at ligge på gulvet i vandret position. Hun har tynd mave og skider HELE tiden. Sådan noget grønligt trævlet noget… Det ligner vi fodrer hende med græs eller salat. Det er muligt at den smule fast føde hun indtager også har noget at gøre med det, men det er bare så tyndt og så ofte det kommer… og det ser meget bizart ud. Og udover at vi er dødtrætte af at skifte hende en gang i timen og det er voldsomt dyrt i bleer, så er det jo utrolig synd for hende. Den stakkels lille numse er helt rød og øm og hun er begyndt at pive bare vi nærmer os puslebordet.
Hvis det ikke snart bliver bedre, så tager vi til lægen, for hun er jo helt ødelagt.
Men jeg tror nok det bliver bedre. Hun sover i det mindste fint om natten. Vågner kun en gang omkring kl 2-3 stk og så igen tidlig morgen. Det kan jeg sagtens leve med, og jeg kan mærke mit overskud stige igen.
Bortset fra i morges, hvor jeg var skidt og svimmel. Det er ikke særlig sjovt, for jeg kan ikke have kvalme uden at frygte at jeg er gravid igen. Jeg synes, jeg har alle de samme symptomer, som i starten af graviditeten, bare i mildere grad. Og har jo heller ikke fået mens endnu. Går hver dag og tænker på at tage en test, bare for at udelukke det. Men tør ikke. Er nok meget bange for svaret og tror, at hvis jeg bare ignorere det, så går det nok over. Men jeg har jo spiral! Jeg kan ikke være gravid igen. Og hvilken skuffe skulle vi tømme for at få plads til et barn mere??? Den her lejlighed er overfyldt allerede.
Onsdag er der rytmik og mødregruppe som altid. Og NU er det så den onsdag, hvor min søster har fødselsdag og kommer her og fejrer den og bager nogen boller. Det skal nok blive hyggeligt.
kh julie
