Eller, en af os har det helt vildt sært, og for en gangs skyld er det faktisk ikke mig.
Klara er simpelthen ikke sig selv. Kan penicillin virkelig gøre så meget ved en? Hun er sløv og træt og sur og stille og skrøbelig. Og jeg er TAKNEMMELIG for deltidsjob, så jeg uden problemer kan blive hjemme med hende. I morges vågnede hun kl 7, græd lidt, fik vand og en ren ble og puttede så mellem stoffer og mig, og sov en hel TIME mere?!! Det er altså helt unaturligt, og jeg var lige ved at ringe til lægen allerede der! Og fik selvfølgelig ikke selv sovet den time mere, fordi jeg var nødt til at ligge og kigge på hende og se efter om hun trak vejret og mærke på hendes pande osv. Hun har ikke feber.
Kl 8 stod stoffer op med hende, og så faldt hun i søvn på sofaen! Skræmmende! Stadig ingen feber, og efter lidt havrefras og en banan kvikkede hun faktisk helt op og var glad og snakkende, så vi tog ned til anna og sara og ida, som også var hjemme i dag, alle med snot.
På vej hjem derfra var vi lige inde og stemme (på alle andre end louise F) og straks vi kom ind ad døren herhjemme, faldt klara nærmest i søvn stående op ad væggen. Håber hun tager sig en god lang lur. Ikke ude i gangen op ad væggen altså – jeg har da lagt hende ind i seng! Hvad regner I mig for?
Har hørt om en kæmpe brand lige her henne, og har ondt af de ramte. Den slags er virkelig et af mine værste mareridt. Hvordan slæbe et barn, 2 katte, en favnfuld uundværlige bamser, to kasser med dagbøger fra jeg var 10 år og til nu, en stor Luella taske, 15 fotoalbums og kasser med negativer, 2 kasser med marc jacobs sko (I mener måske at forsikringen vil kunne erstatte dem, men de er jo ikke i produktion mere, vel!) ned af trappen?? Jeg har kun to arme jo. Og så fra fjerde sal. Har været ude i mange eksperimenter omkring nedfirings ordninger fra altanen, men det er lidt ligesom den der med ham bonden der har en høne, en ræv og noget korn og skal have det hele over en flod, og hvem tager man først??
Om jeg tog kattene eller Klara ned først, så ville begge parter bare give sig til at løbe skrigende omkring, og jeg ville stadig stå på 4. sal. Må flytte nu. Af talrige årsager. har pt ikke færre end 4 jobansøgninger ude. og det er rigtig mange på en gang, inden for mit fag. Nogen må da snart gå i den fælde?
Sanne har som så ofte fat i det vigtige, som Julie har overset – at gøre sig lækker til mødet med brandmændende – egentlig burde man gå i seng hver aften – lækker, til hvis nu…..mit hår bliver bare så uglet af at sove.
knus
Mht til sikker opbevaring af billeder, ville det være en god idé at opbevare dine negativer et andet sted end hos dig selv. På den måde har man altid mulighed for at genskabe sine billeder.
Håber Klara har det bedre
Man blir vanvittigt træt af antibiotika.Lille pus!
Suzy flugtplan: Lav en flightcase med al dit habengut, dagbøger og pix, så den står klar til at slynge ud fra 4. sal. Brug den evt til sofabord i dagligdagen.
Sy særlige faldskærme til misserne, suppleret med en skumgummihynde underneden, så de lander blødt, og høvl dem samme vej. Og tag så din arving og din snuske og ræs ned ad trapperne.
Ja?
🙂 Suzy
ps: Suzy det er jo et latterligt forslag, er du klar over hvor længe det tar at få en kat i en dragt? Jotak, jeg har da ar på armen til at minde mig om sidste gang jeg prøvede.
Jeg kan slet ikke se problemet – du har de allerbedste forudsætninger for at redde alt ved en brand – så vidt jeg lige husker er Luella stor nok til at rumme det hele. Brug bare tiden under en evakuering til at gøre dig i stand til mødet med brandmændene og gå så henkastet lækker ned af trappen i roligt tempo (og prøv at få det til at se ud som om Luella ikke vejer mere end Øresundsbron!!
Suzy Q vi elsker dig…
Håber Junior kommer sig Julie, og hvordan skal jeg slæbe 167 Sex Pistols plader ned ad trappen????