Det er sært, som jeg ikke har lyst til at skrive i dagbogen hver dag mere. Jeg synes ikke, det er så længe siden at alle oplevelser – små som store – blev lagret i overskrifter og enhver pause med fred i hjernen, blev brugt til at gennemtænke dagens begivenheder, formulere sætninger og planlægge næste indlæg. Jeg ved ikke hvorfor, men det har ændret sig.
Måske er det fordi at livet med Klara ikke længere er hårdt? Måske har jeg ikke længere så meget brug for den ventil dagbogen var for mig, denganga Klara var en udfordring jeg ikke altid mente at kunne magte? Det er hun ikke mere.
Hun kan da få sine lejlighedsvise skrigeture, især hvis hun skal sove, men sådan er børn jo. Det er vel de færreste der bare er stille hele tiden? Men generelt er hun glad, glad glad og til at have med at gøre. Hun er stadig meget ernergisk og i konstant bevægelse, men hun er ikke længere et mysterie for mig, og hendes temperament har udviklet sig til et gå på mod, en udadvendthed og et socialt væsen, som hverken hendes far eller jeg besidder i samme grad.
Nå. Fredag tog vi til Vordinborg, for at besøge stoffers bror M og hans kæreste K, som havde fødselsdag. Det var simpelthen så hyggeligt, bortset fra en masse cigar/cigaret/pipe røg i stuen, men eftersom alle vinduer stod åbne, så gik det og jeg prøvede bare at holde Klara nogenlunde væk fra det, når det var værst. Det er mig stadig en gåde at folk overhovedet kan finde på at ryge, når der er børn tilstede, men det var mest de ældre i selskabet og jeg valgte, for den gode stemnings skyld, ikke at sige noget, når det nu ikke var mit hjem eller min fest.
K trak mig lidt til side kort efter vi var ankommet og betroede mig, at hun nu har taget sin sidste p-pille! Meget glædelig nyhed, for det ville være så fedt for klara med en fætter eller kusine på nogenlunde samme alder. Og M og K er så søde og rare at være sammen med, så det ville være dejligt også at kunne dele alt det med børn, med dem 🙂 Og endelig tror jeg, at Klaras farmor ville trives med endnu et barnebarn – så bliver hun måske lidt mindre hysterisk i sin omgang med Klara, der jo er hendes lille guldklump… Efter maden gik vi en tur i Vordingborg og så på et hus, som M og K gerne vil købe. Det var lige sådan et hus jeg gerne vil have, og til den pris, ville vi faktisk sidde billigere i det, end vi gør i den her 2 vær. midt i kbh. Så måske man skulle overveje Vordingborg? Jeg ville jo gerne tilbage til svendborg, men jeg synes det er for langt væk fra kbh og alle mine venner her. Er der nogen fra Vordingborg, som læser dette, må I meget gerne lige skrive, om det er en god by at bo i. Er der gode forretninger? Er der hyggeligt? Cafe-liv? Jeg så jo, at der var både vand og skov, så det er lige mig 🙂
Klara holdt længe ud, men kl 22 var hun segnefærdig, så vi pakkede bilen og kørte hjem. Hun sov i det øjeblik jeg satte hende i autostolen og sov videre da vi kom hjem, uden noget brok. Men hun stod stadig op kl 6, så vi var alle lidt trætte lørdag.
Lørdag tog stoffer til polterarbend, og jeg blev hentet af Kristina/mkk og martin, den lille guldlokkede engel. Vi havde en fin tur til Dorthes ferieresidens og en rigtig hyggelig dag sammen med de 5 andre quinder+børn. Jeg får ikke sagt meget i sådan en forsamling, men jeg får lyttet og grinet og det er fint med mig 🙂 Nårh ja, og så fik jeg også spist en del… Og Klara fik væltet rundt på gulvet. Det var vist en dejlig udfordring for hende med alle de større børn. I hvert fald lykkedes det hende at nedlægge martin og hugge hans sut op til flere gange. Hun fik også spist lidt jord, næsten revet en dug af, pillet lidt ved hundens ben og sovet 2 timer i en lånt vogn. Det undrer mig, at Dorthe mente at jeg ikke ville skulle rejse mig efter noget, hvis jeg sad inde i hjørnet… det var da mig, der hele tiden skulle ud og rende efter mit barn… og stakkels angela og philip, der bare gerne ville sidde stille og putte, de måtte hele tiden flytte sig, så jeg kunne styrte rundt efter mit barn 🙂 En dejlig dejlig dag Dorthe, så tak for den!
kh julie
