weekendens bog

Jeg fik lige læst en bog i går. Klara – der stadig er lidt tand-feber-plaget – sov lige 3 timer til middag og jeg kværnede Jodi Picoult; For min søsters skyld.

Den handler om en 13 årig pige, som – det er jo i USA – sagsøger sine forældre for at få retten over sin egen krop. Hun er nemlig en designerbaby, fremstillet præcis som hun er, fordi hendes 3 år ældre søster lider af en sjælden form for leukæmi. Selve historien er opdigtet, men den kunne sagtens finde sted i virkeligheden og den er meget aktuelt.

Nå, men som 13 årig har hovedpersonen Anna været igennem utallige operationer for at donere blodplader, knoglemarv og alt muligt til sin syge søster. Så forventer forældrene at Anna donerer sin ene nyre, til en søster som er så syg at spørgsmålet er, om den nyre vil gøre nogen forskel. Og her siger Anna så stop og hyrer en advokat.

Det bedste ved bogen, ud over det aktuelle emne, er måden den er skrevet på. Man får i skiftende kapitler set sagen fra alle de involverede parters synspunkt. Anna, hendes storebror, advokaten, moderen, faderen, en børnesagkyndig værge. Den eneste vi ikke hører noget fra længe, er den syge søster, Kate. Annas beretning er gribende, men som mor må jeg indrømme, at jeg også tudede som en pisket da jeg fik historien fra moderens synspunkt. Ja, hun er måske lidt ensidig i sin kærlighed til den ældste datter, men hele historien om, hvordan de opdagede sygdommen, hvordan den optrappes og hvordan man som mor vil gøre ALT for at redde sit barn – ja, det kan jeg godt forholde mig til, selv om jeg også synes hun er ude på et sidespor.

Nå, men jeg sad og tudede i de tre timer det tog mig at læse sluge den her bog, og helt galt gik det da ved slutningen. Som jeg ikke vil afsløre her.