ZZzzzzZZZzzzzZZzzzzzzzzz

Du godeste. HVORFOR er det så svært for børn at sove? Jeg har spurgt før, men jeg er ikke for fin til at spørge igen. Jeg synes, det er mærkværdigt.

Jeg var heller ikke selv en supersover som barn, men nu elsker jeg det! Jeg vil gå så vidt som til at sige, at nogen gange er det det jeg allerhelst vil, i hele verden! (Lige nu f.eks.)Men hvorfor vil man ikke nødvendigvis som barn?

Indrømmet, det er IKKE lige så langt ude som dengang med Rumleskaft, men på en måde er det værre når man ikke er vant til det. Når kroppen er helt ude af vane med så lidt sammenhængende søvn. Så kan den slet ikke holde sammen på resterne. Jeg har f.eks. købt 4 dåser faxe kondi til i dag. For jeg ved, jeg får brug for det.

Nåmmen kort fortalt, så var det noget med at vi gik for sent i seng. Og straks vågnede Klara og havde vokseværk. Og jeg var sådan “for guds skyld, tag hende ind til os, inden hun også vækker Agnes!!” Og så lå hun der, med sine lange stænger og gned dem uroligt mod hinanden og smed sit lange hår ind i munden på mig, mens Kristoffer faldt i søvn med sine lorte-mande-evner på det område. Og lige da jeg synes, jeg var faldet i søvn, kom Agnes pludselig kravlende og maste sig ned mellem Klara og mig. Og lige da jeg troede hun sov, ville hun have vand. Og så lagde jeg mig med hovedet i fodenden, for i det mindste at kunne trække vejret, men så ville Agnes ligge og kramme og ae mine fødder, og så havde jeg ikke dyne på dem og så vågnede jeg 60.000 gange og var snottet, og Klara gned sine voksende stænger op og ned ad mit ansigt. Og så ringede vækkeuret.

Og nu sidder jeg klar på min pind, til at smile og vide ting. Og være empatisk. Og hvis nogen siger noget om, at det er dårligt at drikke sodavand, så kan de bytte liv med mig. Det er helt i orden.