Jeg synes, det hele er meget mærkeligt. Det er som om sneen i den her md. har lagt sig som et tykt lag oven på mig, og jeg kan ikke se klart eller tænke klart, eller i det hele taget bevæge mig særlig meget.
Jeg lægger låg på mormor hver gang hun popper op, for jeg orker det ikke. Jeg har ikke tid til tanker om liv og død og alder lige nu, jeg vil ikke have tid. Jeg gemmer det lidt.
Det er som om, jeg hopper fra lyspunkt til lyspunkt, fra ø til ø, for at lande på de tørre pletter der kan bære mig igennem den her kolde, våde, grå måned, som jeg ikke gider mere.
Og heldigvis er de der, de øer. Så jeg har stadig tørre fødder og skal nok komme over til den anden side. Hvor jeg seriøst håber, at energi og overskud venter.
På lørdag skal vi ud og spise. Med grundejerforeningen. Og sidst vi var ude at spise, bare os to, uden børn, et pænere sted end den lokale kinesiske med sushi i buffeten, det er et år siden. For det var også den årlige middag med grundejerforeningen. Ja, vi er tilsyneladende 56 år indvendigt. Nej, han meldte sig jo ikke frivilligt, men blev kuppet som suppleant for år siden, og er blevet hængende fordi det er hyggeligt og han har fået et par venner dér.
Lørdagen efter det, skal jeg til min søsters 30 års fødselsdag. Og DET er egentlig ikke udelukkende en postitiv oplevelse. For hvis min LILLEsøster fylder 30 … hvad siger det så om mig? Låg på dén.
Lørdagen efter igen, er det endelig d. 30. Endelig kreadamer på stoffer der mødes, bloggerhusmødre på druk. Jeg har fyldt to af dem ned i min kælder og regner med at pumpe den kilde til underholdning og varme til sidste astidråbe. De SKAL blive her. De kommer ikke ud af den kælder før det er forår. Forår. Suk. Låg på dén.
Jeg plejer normalt ikke at gøre det i dårlig samvittighed, men altså – nu er den der. Rodniveauet i mit hjem har overskredet selv mine grænser, og de er ellers normalt meget vide. Der er ting der skal skrives, planer der skal udføres, opgaver der skal løses. Og de ligger i bunker. Låg på dén.
HOLD UD! En dag bliver det forår! (En dag bliver det ovenikøbet også sommer, selvom det kan være svært at tro på nu) Og så bliver det hele lidt lettere at tage låget af og håndtere.
Julie – jeg forstår dig så udemærket godt.. når du er klar til at åbne potten, så kommer det helt naturligt..
Ps – jeg har ikke lyst til at bo i din kælder.. især ikke hvis det roder.. men roder det med Asti..? Måske jeg lige skal tale med Anne først inden vi går ombord i dine sager.. jeg glæder mig rigtig meget.. hvad med Marie? Sover hun også hos dig?
Marie sover hos noget familie på østerbro. Det roder i halvdelen af kælderen, men ikke i den anden halvdel, som er gæsteværelse/musikstudie. Men hvis du boede dernede, måtte du gerne rydde op?
Nogle gange bliver mann bare nødt til at ægge låg på for at kunne eksistere.
Jeg bærer dagligt på en stor sorg over at have mistet en ven. Det går aldrig væk. heller ikke det med at miste en bedsteforældre. men man lærer jo at leve med det.
Du er så sej!!!
Jeg kommer sådan til at tænke på den der Sebastian sang “Når lyset bryder frem”…. For det GØR det ! Og snart satser vi på, ikke ? Og så rykker øerne så tæt på hinanden, at man næsten ikke skal hoppe mere. Snart bliver det, siger jeg. Så hold ud, Julie. Og så må du bare sætte de bloggerkvinder igang med noget oprydning,rengøring og opgaveløsning når de kigger forbi alligevel :o)
Hej Julie
Håber at du kan hjælpe mig…….. Jeg vil så suuuuper gerne hækle et af Anne Claire Petits dyr – og jeg har LEDT overalt på nettet og kan ikke finde noget som helst der minder om en opskrift.
Har du stødt på nogle opskrifter på nettet eller biblioteket? Kan det virkelig passe at de opskrifter er så godt beskyttet. Hvis det er tilfældet er det nu alligevel imponerende.
På forhånd tak for hjælpen.
Smil
Christa
Hej Christa. Der er nogle bøger… jeg kan prøve at søge efter nogle titler i morgen. Ellers så prøv på http://www.slyngebarn.dk og søg i indlæg efter hæklede dyr – jeg mener der har været flere tråde om emnet og at nogen havde opskrifter.
Søde Julie, jeg tror jeg ved lige præcis hvordan du har det. Har i hvert fald selv låg på alle vegne for tiden. Og en mand, der er midlertidigt ude af drift. Og et barn, der ikke vil sove – hun har tilsyneladende et nytårsforsæt gående på, at jeg ikke skal være alene med mig selv og mit eget i 2010, og indtil videre kører det for hende. Men hey: om ikke ret længe indtager vi en pøl af Asti, og verden bliver et bedre sted, og alting vender sig mod lyset! …har jeg tænkt mig. Glæder mig SÅ meget.
Christa, i TIGER-butikken i Århus købte jeg i lørdags en bog med opskrifter på hæklede dyr a’la Anne Claire Petit (nogle mere Petit-agtige end andre, dog). Den kostede 20 kr. Hvis du bor i nærheden af en tiger, kunne du jo prøve at kigge der.
Uh ha, jeg er også en, der bare smækker låg i. I hobetal. Måske “it’s gonna hunt me one day”…? Ved det ikke, men jeg fungerer også fantastisk med at lægge låg på alle de kedelige og depressive ting.
Men øv, lige nu er vi også ved at gå til i rod herhjemme. Og børnene er elendige til at rydde op efter sig! “Men hvem skulle de også lære det fra,” spørger min mor, som til gengæld er mester i at åbne låg… Måske er det en generationsforskel? Eller bare forskel i personlighed og i livssyn?
Det er mit mål at være max glad max af min livstid! Og så løber jeg gerne oven på et par låg. 🙂
Hej igen 🙂
Ked af at jeg ikke fik kommenteret på dit indlæg. Jeg tror måske også bare at januar er en månede man skal ligge låg på – den er bare lang og i år kold og usædvanlig deprimerende. Jeg har selv ingen energi og er SÅÅÅ træt.
Selvom det er lang tid siden at din mormor var “din” mormor, så har du trods alt mistet hende, og den gang er det slut. Det er og bliver en underlig følelse.
Mange knus og varme tanker til en lang og trist januar
Christa
Tusinde tak for dit og Annes råd 🙂
et lille lyspunkt
Hej Christa – en hurtig søgning i biblioteket viser f.eks. disse – som du kan bestille til levering på dit lokale bibliotek, via http://www.bibliotek.dk
Wegger, Line
Strikkede & hæklede dyr i lange baner
Obaachan, Annie
Amigurumi : hækl 15 sjove dyr med den japanske teknik amigurumi – og lær hvordan du selv kan designe mange flere
Tusinde tak, Julie
Det prøver jeg.
Jeg er bare super imponeret over at opskrifterne på Anne Claire Petits dyr er så godt beskyttet.
God weekend.
Smil
Christa