Hul i hovedet politik

Nu er jeg jo ikke den store politiske blogger. Jeg gider det som regel ikke, for man kan være sikker på, at så er der pludselig sure mænd i ens kommentarfelt, og det findes der ikke orker nok i verden til, at jeg orker. Men ind i mellem må man jo give sin mening til kende, borgerpligt og alt det shizzle.

Og mens folk dør af sult og forfærdelige ting sker alle vegne, så blev jeg optaget af den her enkelt historie hjemme i vores egen andedam. En dreng på seks år, som er født og opvokset i Danmark, og som skulle starte i børnehave kl. her d. 12.8. Men som nu står til at blive sendt til Indien, sammen med sin mor, d. 15.8.

Hans mor er veluddannet, IT ingeniør, og har et godt job i Ballerup. Hun er altså selvforsørgende og betaler god skat. Hun er oven i købet en af dem, som kan noget meget få andre kan, her i landet. Det bliver altsammen meget bedre beskrevet i den her artikel. Alligevel skal de nu sendes hjem, tilsyneladende bare fordi vi kan? Jeg kan ikke rigtig få øje på andre argumenter?

Det synes jeg, er åndssvagt. Det er da den slags mennesker vi har brug for. Dygtige eksperter, gode borgere!

Jeg synes, de skal blive her. Og det har jeg skrevet under på HER.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

9 Responses to Hul i hovedet politik

  1. Anne skriver:

    Har jeg også – skrevet under, altså. Jeg bliver nærmest fysisk dårlig over den helt ufattelige ignorance der ligger bag den slags beslutninger – og den lovgivning, der gør dem mulige. Mangler ord for, hvor afstumpet jeg synes det er, og hvor vred jeg bliver. Satanedme!

  2. ulla skriver:

    Det giver sgu ingen mening!! Har også skrevet under.

    Og så sender jeg dig lige et virtuelt kæmpe kram, som tak fordi du gjorde mig opmærksom på styledeluxe. (ja ja ved godt vi lige var alvorlige, men…) Har lige modtaget min udsalgspakke, med de fedeste trøjer. Juhuu og så lige på denne gråvejrsdag, hvor dejligt! Sååå KÆÆÆÆMMMPPPEE KRAAAAMMMER til dig;-D

  3. Karen skriver:

    Tak fordi du gjorde opmærksom på sagen og muligheden for at protestere her på din blog.

  4. Maria J skriver:

    Den slags politiske indlæg er meget velkomne! Tak 🙂

  5. Christine skriver:

    Nok mere noget trækken-sagen-i-langdrag, desværre..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.