Dagens arbejdsmæssige højepunkt: har hjulpet Jes Dorph med at fikse en af børnepc'erne efter at hans søn havde lavet rav i den. Jeg er især glad for at jeg i den forbindelse fik sagt sætningen; "du skal bare være lidt hård ved den…" til ham.
Dagens privatlivshøjdepunkt: hmm… jeg sov til kl 9? Tæller det? Og så fik jeg læst Michael Laudrups tænder færdig, og den endte med at være en hel del bedre end den var i starten. Jeg synes stadig den var lidt vel ordrig på den lidt-for-trendy måde, men især Maise Njor trak stik i land ved mig, med hendes beskrivelser af livet som småbørnsmor. Beroligende tanke at man kan være semi-kendt, med semi-kendt mand og hel-fedt job, og stadig have lyst til at bide hovedet af sine børn nu og da. Specielt en af de sidste mails fra hende fik mig til at tude og nikke voldsomt, mens jeg følte den store mor-solidaritet med hende.
Cyklede på arbejde og har endnu ikke set noget til den ellers lovede regn. Men jeg skal selvfølgelig også hjem igen. Har modtaget brev fra a-kassen – har 12 uger tilbage med supplerende. SKAF JOB NU.
Kristoffer cyklede Klara i vugger i morges, og lagde flot ud med at få lidt af hendes hage-blæver i klemme i lukkemekanismen på hendes cykelhjælm. jeg kunne helt oppe fra 4. sal høre hende hyle AAAVVVVV faaaaar, dér! Been there, done that. Det barn har så meget flæsk under hagen… men det er da synd for hende og hun ender nok også med varige traumer og kan ikke blive medlem af en pigegarde, fordi hun ikke kan iføre sig hovedbeklædning med hageremme…
De fortsatte så den gode stil, ved at hun insisterede på at holde sine gummistøvler selv, mens de cyklede til vugger. Hvilket gik fint, indtil en dame skreg HOV HOV efter stoffer, midt i krydset ved øresundsvej/kastrupvej. Da han så standsede op, så han de fine grønne støvler ligge ude midt på fodgængerfeltet, netop som bilerne begyndte at køre – henover støvlerne. Det så Klara også, og hun brøøøøølede MINE DUVLER, MIIIIIIN DØØØØLLLLEEEEERRRRR og gav helt los for følelserne. Stoffers cykel har ikke støtteben (meget smart), så han stod lidt og balancerede med den op ad en mur og jonglerede med mulighederne og var ved at spænde klara løs, da en venlig mand krydsede vejen og samlede støvlerne op og kom hen med dem, alt i mens Klara fortsat hylede meget utaknemmeligt… Skøn morgen.
Ha ha, hvad kan jeg sige ? Hvem har ikke prøvet den slags ting, he he ?? Sjovt BAGEFTER og nogle gange flere ÅR efter 🙂 Knus fra Liza (som tænker på at skifte navn)
Øhh nu er jeg ikke så meget inde i Jes Dorph, men hvorfor var det smart at sige at han bare skulle være lidt hård ved den??? Er han ikke nyhedsoplæser???
Den der med at tabe ting som barnet holde mens man cykler, det er en dyr post på budgettet herhjemme. Knap så meget efter at vi har fået gåafstand til børnehaven.
Knus Carina
Hej Carina. Det var netop ikke smart at sige den slags til en fremmed mand. Det fik ligesom en aggressiv seksuel undertone – helt utilsigtet! Og så blev det pinligt, fordi han er kendt og sikkert tænkte, nu er der endnu en idiot der fyrer alt muligt crap af, bare fordi hun har set mig på tv. Og jeg mente bare, at man SKAL sq være lidt hård ved de gamle lorte pc´er.
Skriv så den bog!
Knus fra mig :o)
Ahhh, ja sådan noget mister jo desværre nogeet af det sjove når det skal forklares til sinker som mig 😉
Så længe du ikke sagde han bare skulle være lidt hård ved dig, så skulle du nok makke ret, såeehhhh…..går det jo nok.
den anden aften da klokken var 22.30 stod Jakob oppe på sit værelse med 5 tremmer i hånden fra sin seng. I den anden hånd havde han en Byggemand Bob skruestrækker. Han havde altså hevet 5 tremmer ud af sin seng og prøvede nu at få dem på plads igen…Det kunne han selvfølgelig ikke og der var KLART et raserianfald undervejs…Så ville han have at farmand og jeg skulle lave den. Men hov stop! Stop! Gå i seng Jakob med eller uden tremmer. For pludselig fik vi øje på hvad der var ved at ske! igen var han ved at få os til urimelige ting klokken meget sent. Det samme gælder lidt for Klara, når hun får lov til at holde sine gummistøvler. Farmand vil bare være flink og alligevel får man kun bøvl ud af det. Så husk at stoppe op engang imellem så de små unger ikke styrer det hele 🙂
Ha ha ha ha ha….. 🙂 Jeg ville give, næsten, hvad som helst, for at have været en flue i det fodgængerfelt, med den cykel, de gummistøvler, ham Stoffer og hende Klara… Ha ha ha ha…
Du skriver simpelthen for skægt Julie!!! Gør nu noget ved den bog….
Knus K.