Buuhuuu

Intet job i dag – dagen. Har slet ikke hørt fra det andet sted, hvilket jo nok betyder, at de er nogle kujoner, som kun ville ringe hvis jeg fik det. Og derfor får jeg jo nok et afslag i et standard-formuleret brev på mandag.

Og okay, så lad os da tage den. Her kommer det: BUUUUUUUUUUHHUUUUUU

Jeg får bare aldrig noget rigtigt job, jeg kommer bare aldrig til at have medindflydelse og medansvar, jeg kommer aldrig til at vise, alt hvad jeg duer til, jeg kommer aldrig til at tjene normale penge, eller bestemme noget, eller betyde noget. Jeg kommer aldrig til at tjene nok til at flytte ned fra 4. sal, jeg får aldrig købt en vaskemaskine, eller hus at have den i. Eller en have med drivhus og jordbær. Jeg kommer til at leve det her SU-agtige liv resten af mine dage, og bliver den ældste kvinde nogensinde uden vaskesøjle. wah wah wah. Og hvor er stodderen når man endelig har brug for lidt moralsk opbakning? Jamen han er da til fredagsbar på sin skole. De skriver jo SPECIALE, Julie, og det overtrumfer da virkelig alt. Han sagde han ville være hjemme inden barnet skulle i seng, men det er så sket for en times tid siden nu. Og nu har han lige ringet og begyndte detaljeret og gentagende at forklare en sjov bemærkning han havde hørt bartenderen sige, og så ved jeg godt hvad klokken er slået – så er han fuld 🙂 Jeg gider ikke rigtig være sur over det, men jeg må nok indrømme, at jeg måske er en smule skuffet. Var situationen den omvendte, så havde jeg pt siddet og nusset ham i håret og serveret is fra bøtten, mens jeg fortalte ham, at alle andre bare var åndssvage og han er jo praktisk talt er Gud. Hrmpf. Mænd er meget forkælede ind i mellem. Jeg vil fandme også nurses!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

9 Kommentarer til Buuhuuu

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.