Den anden dag vendte jeg hjem til stenbroen efter et par dage udenbys. Havde nydt at sove for åbne vinduer et sted på Als, uden lyden af Jyllingevej i baggrunden. Og havde nydt grønne, bløde, bakkede landskaber og sol og frisk luft. Og fagligt indhold og god mad, men det er en helt anden historie.
Nå.
Men så skete det hverken værre eller bedre, end at jeg sidder i s-toget på vej fra HB til Vanløse. Og pludselig elsker jeg København. Det er sket før. Især på den her årstid. Der er noget med den her by og forår i tæt samarbejde, som er helt uimodståeligt.
Men er det kønt, det jeg elskede? Nej. Det var det ikke. Men det var charmerende. Det var lyden af s-toget, og det var lyden af tre fulderikker deri. De er så skide kloge, sådan nogle typer, ikke? I kender dem godt. Ikke helt forsumpede, men alligevel meget glade for guldøl. Og virkelig kloge at høre på!
De her tre, sad så og udveksklede fulde-historier. Og den ene tog virkelig kegler med denne her:
Han havde været på vej, et eller andet sted hen. Han havde drukket hjemmefra, fra om morgnen og var allerede i godt humør. Med sig på rejsen, har han sin håndbagage; en pose bajere. Så gik det som den slags nu går – han skulle tisse. Øl kommer ind, øl skal ud. Men eftersom han sad i bussen, kunne det ikke lige lade sig gøre. Han har så heldigvis en ekstra plastikpose på sig, og den vælger han så at urinere i, dernede bag i bussen. (på det her tidspunkt griner hans to bon-kammerater anerkendende af hans opfindsomhed og gå-på-mod). Desværre viser det sig så, at posen er utæt. OG at chaufføren kan høre det, på trods af at han sidder helt oppe foran i bussen, og vores ven her befinder sig bagerst… chaufføren kommer til og er “…helt vildt sur!” Han råber op og smider vores ven af bussen.
Intet specielt overraskende i den historie vel?
Men jeg blev faktisk virkelig overrasket, da fortælleren så siger til sidst, at han syntes det var “…helt vildt pinligt”. På trods af at han var fuld, på trods af hans livsstil. Han kunne godt selv se, at det var pinligt at blive smidt af en bus på den måde. Og det kom faktisk bag på mig. Jeg troede, han ville have været uden for pædagogisk rækkevidde, at han ville have været ligeglad.
Nå, men det gjorde mig i godt humør. Kloge-åge fulderikker i s-toget. Livets salt.
Der er håb endnu – selv for fulderikker! 🙂
Rigtig go’ weekend.
En god historie du beretter. Jeg er en omvandrede magnet for de sprittere, og de har altid interessante fortællinger, hvis man sortere fuldemandssnak fra. Du aner ikke hvor meget de egentlig kan berette om, lige fra et mislykket ægteskab, ingen kontakt med børn, fyring fra arbejdet osv. til afstandstagen fra samfundet og øl som selvvalgt livsstil, bare fordi….
Jeg har endda præsenteret at diskutere Kant og Schillers syn på æstetik med en fuld 50-60 årig mand, og der var guldkorn der kom ud af munden på ham. Dem møder jeg ikke ligfrem blandt gyllelugtende, grønne jydske bakker, men ved Stortorvet i midtbyen i Århus.
Nemlig!
Jeg opdager det dagligt når vejret er så fint som det er nu. Træerne langs Christianshavns kanaler er sprunget ud i løbet af de sidste 5 dage… det er SÅ fint. Og turister, og folk på bolværket. Også nogen med en lille plingeling kørende. men selvfølgelig ikke helt så socialrealistisk som din oplevelse. Men MEGET elskværdigt, og måske kan man sagteens blive ved at bo herinde i byen, uden en græsplæne til ungerne lige udenfor døren !??
KH L
Din historie har jeg oplevet i virkeligheden. På en bustur til Stettin og han sad lige foran mig. Det er muligvis en sjov historie – for andre – og bagefter!!
Tak for en god blog, som jeg har fulgt et år.
Tænk at det skulle ske…men du får mig faktisk til at savne København! Forår i København var bestemt min yndlingsversion af hovedstaden!
Og på Østerbro boede jeg i opgang med min all-time-favourite-yndlingsspritter…jeg savner pludselig gevaldigt to-go-kaffe omkring søerne og Mogens med de klirrende flasker…