Current mood

Nå, men hej hej så. Det er lørdag, jeg sidder her og hører denne her på repeat

Muligvis er mine underboer blevet drevet til vanvid på nuværende tidspunkt, så mange gange har jeg hørt den, men vi lever jo i en fri verden. De kan ikke stoppe mig. Jeg har nydt et glas af min nye yndlingsgin som jeg fandt på Gin Festival med Signe. Vi smagte alle dem i pæne flasker, og det her var den bedste af alle de pæne;

Helt utrolig pæn.

Eller sker der ikke noget. Eller, du ved. Jeg læser nogle bøger og er startet på et diplom modul, så jeg bør i teorien også læse en masse fagligt om børnekultur og ekspressiv formidling og legen og improvisation og litteraturen og børn og samfundet og udviklingen og det der. Det gør jeg i morgen så, okay?

Jeg har også skrevet et kapitel på den næste store generationsroman, men i morgen er det sikkert ikke ret godt alligevel. Jeg kan mærke, jeg lige er et sted hvor jeg føler alle følelserne. Det kommer sig af, at jeg læste Maria Gerhardts nye bog, Transfervindue, som udkommer d. 10.3.17. og så græd og græd og græd jeg, over verdens uretfærdighed og alt den hudløshed og de slemme ting der også sker for gode mennesker. Kort tid derefter så jeg hele 5. sæson af New Girl, der nu ligger på Netflix, og så græd jeg også, men mest af lykke. Sådan går det jo, op og ned. Så fik jeg en mail, om at jeg har arvet et skab og en kobberpande, fra et særlig og herligt menneske, som døde i januar. Så fik jeg en kæreste. Det gjorde jeg, vi har aftalt det. I know, der er ikke en skid garantier.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv og tagget , , . Bogmærk permalinket.

6 Kommentarer til Current mood

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.