Død og ødelæggelse

Har bare haft topmålet af l.o.r.t.e. dag.

Starter med fabelagtigt latterligt skænderi med kæresten, om hvorvidt han er et fjols eller ej, når han køber for små fodboldstøvler. Det eskalerer og jeg hiver som sædvanligt alle de ting ind i det, som jeg ikke lige har fået sagt ellers. Og alle dem, som jeg har sagt tusinde gange, men som jeg stadig ikke er tilfreds med. Alletiders og helt ufatteligt umodent.

Tager derfor vred på arbejde og overvejer om den månedlige blødning virkelig behøver at finde sted i min hjerne? Og nej, jeg påtager mig alligevel ikke det fulde ansvar. Han er fandme også åndssvag, hvis jeg er. 

Har møder det meste af dagen, kører hjem, og i det jeg parkerer udenfor børnehaven ringer min far på min mobil, fra hans egen mobil. Hvilket ca. sker 2 gange om året – hvis han er fuld eller hvis han sejler i udlandet. Ingen af delene var tilfældet i dag, desværre.

Han ringede for at fortælle at de sad ude på hospitalet med min mormors søster, som så ligger for døden. Hun er 84, har leukæmi, diabetes 2, forkalket kunstig hjerteklap, alt alt for meget vand i kroppen og topper så lige med en lungebetændelse. Hun er som en ekstra mormor for mig, for hun har aldrig haft mand og børn selv, så vi er hendes børnebørn. Jeg elsker hende meget højt og kan ikke rigtig rumme det her. Far synes ikke vi skulle køre hjem endnu, for vi kan ikke sidde ude på hospitalet med klara hele dagen alligevel. Han sagde, at det var ikke for at lyde kold eller kynisk, men hun er ikke ved bevidsthed ret meget og han synes måske vi skulle spare køreturen til begravelse. Alletiders, simpelthen great.

Tog en dyb indåndning, klistrede mor-smilet på og afhentede min datter i børnehaven uden at græde eller afsløre for meget personligt for personalet. Hvilket jeg ellers altid ender med. Sværger, de mennesker ved mere end I gør!

Tænkte lidt på, om jeg er ved at blive en gammel kyniker? Har endnu ikke grædt over de katte heller? Er jeg ødelagt?

Tog barn med over til maya, hvor hun legede med iris hele eftermiddagen, mens maya tog sig af mig. Og gav aftensmad. Kom hjem til uvidende og helt helt ubekymret kæreste, der malede køkkenskab og ikke engang havde ringet for at høre hvor vi var. Og kl. var altså næsten halv otte. Møgøre. Kunne han måske ikke overtage bare en brøkdel af min evne til bekymring?

Snakkede med min mor efter at klara var faldet i søvn, og så kom gråden. Og nu har jeg grædt og kastet op og grædt og kastet mere op (sorry maya´s chokoladekage) og til sidst fik jeg næseblod af opkast og gråd, og så stoppede det. Om ikke andet, satte det ligesom det med Møgøret i perspektiv og han blev sød igen.

Men det er ikke slut. I morgen skal jeg noget, som er for personligt til at jeg kan skrive om det, men det er stort og ubehageligt og jeg er nødt til at tage min søster med. Det har plaget mig i md´s vis, det kommer til at gøre ondt og jeg er nødt til det. Nej, det er ikke en tatovering jeg skal have fjernet. Nej. jeg skal heller ikke have opereret min mavesæk mindre. Hold så op med at gætte, skøre læsere.

Og når det så endelig er overstået, er jeg nødt til at overveje om vi skal køre hjem og tilbringe de næste dage på hospitalet. Men på en måde, kan jeg bedre lide at huske folk jeg elsker, som de var før de lå og døde. Jeg vil huske min mormoster som en glad, rund, selvstændig kvinde. Jeg vil huske hendes ærtemarker, hendes staudebed, hendes gammeldags hus. Hendes dagligstue, hendes varme og hendes livlighed. Hun var altid ubekymret, glad. Hun legede med os, mens min mormor bekymrede sig. Hun var til at snakke med. Hun virkede aldrig gammel. Jeg vil huske, at som barn virkede alle de ting vi foretog os sammen, som store eventyr. Og jeg vil huske, at jeg elsker hende og at hun virkelig, virkelig elsker mig.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

17 Kommentarer til Død og ødelæggelse

  1. Singleton skriver:

    Jeg synes, du er sød!! Held og lykke med alt. Vil tænke på dig i morgen, når du får pircet navlen 🙂

  2. Takashimaya skriver:

    Stakkels dig! Jeg synes – selvom du måske vil få nogle ikke så rare minder med i købet – at du skal tage ud at se til din mormoster. Jeg tror, du vil være glad for det senere

  3. Marie skriver:

    Åh søde Julie. Sikke en frygtelig dag. Sender dig alle mine varmeste tanker…jamen det gør jeg altså. Håber mormoster ikke skal lide meget længere (ai så tuder jeg nærmest) og håber at det frygtelige du skal imorgen, ikke er så slemt som du tror.

  4. Karen skriver:

    Du øh… skal øh… du er en del af en hemmelig konspiration og skal have dit alien-implantat fjernet?

  5. lene nehlsen skriver:

    Bare lige et knus fra mig også… Det skal nok gå. Det gør det jo.

  6. Eva skriver:

    Afsted med dig Julie. Ellers vil du matre dig selv bagefter.
    Ang dit personlige udestående, så har jeg på fornemmelsen hvad det er, men jeg er overbevist om at du vil glæde dig bagefter.

  7. tine skriver:

    Sikke noget bæ Julie…øh må man godt skrive lort istedet for i din blog? Fnis
    Ajj, spøg til side. Håber du har det bedre idag. Jeg græd også snot igår og overvejde en sygemelding, men det var mine kollegaer , der blev mine rednings-mænd (Quinder). Og idag er eg glad for at jeg tog på arbejde. Men jeg tror vi ligner hinanden meget. Jeg havde nok kommet til at tude i børnehaven, fordi jeg er så dårlig til ikke at holde mine følelser indenbords. Men er det egentligt ikke okay? For så ved andre hvor de har os? Og så kan de sig forholde sig til det eller lade være.
    mht din gamle mormoster, er det kun dig og ingen anden, som kan tage beslutningen om du skal sige et sidste farvel i hjertet eller tage afsted og holde hånd. Det er en svær beslutning. Men ingen andre kan gøre det for dig.
    Jeg ved, at jeg fik et cok den dag min farmor ringede og sagde at min farfar var død. Selvfølgelgi vidste jeg at han var syg, men jeg vidste ikke at det var NU!
    Og det der til tider piner mig er ligeså meget at min farmor var alene med ham. Hun var ikke klar over at det var nu..Og hj.plejens pesonale formåede ikke at se det komme. Men jeg holdt ham i hånden bagefter og hjalp hj.sgpl med at redde hans hår og om 14 dage er det 9 år siden, jeg lagde liljekonvaller i hans favn til et sidste farvel. Ajj stop Tine, nu tuder alle sgu da snart…!!
    Ønsker dig en god dag og undskyld for den lange smøre, men er lidt hudløs og kan ikke sove. Skal nemlig have fjernet åreknuder idag 🙂 som en anden gammel kælling 🙂 det er takken for at være gravid 3 gange…

  8. kirsten skriver:

    Kære Julie
    Håber, det gik let og smertefrit i dag med det, du skulle have ordnet.
    Og håber, du får sagt ordentligt farvel til din mormoster.
    Stor knus

  9. Maya Åstrup skriver:

    Jeg har mere kage, darling.

  10. Julie skriver:

    Altså jeg ville jo gerne derover. Men det er en lang køretur til den anden del af landet, og jeg kan jo alligevel ikke sidde med Klara på et hospital hele dagen. Jeg ved det ikke. Vi må se i eftermiddag, når mine egne skrækkelige planer er overstået. Så kan jeg bedre tage stilling. Og tak for alle de venlige ord.

  11. Louise skriver:

    Skynd dig på hospitalet. Jeg har selv været det igennem to gange her i vinter. Det var skrækkeligt, men når livet nu skal ende med døden, så ville jeg ikke have undværet det.

  12. Moster Tulle skriver:

    Pøj-pøj i dag – jeg håber det går nemt og smertefrit (det, som jeg tror det er) og husk, at tit er frygten for ting, der skal ske værre end når det så sker.
    Håber du bagefter finder overskud til at vælge det rigtige m.h.t. din mormors søster.
    Knus til dig, det kan du vist godt bruge

  13. Rikke skriver:

    Kære, kære Julie,
    Et stort knus til dig. Trist er det og mening giver det aldrig.
    Håber du får krammet en masse med hjemmedrengen og den øvrige familie.
    Kh.
    Rikke.

  14. Anette skriver:

    hej Julie,
    du ved det ikke, nature of blogs, men jeg har snart fulgt med på din blog længe, første gang jeg nu synes jeg også lige må give dig min holdning – i forbindelse med død er der ingen fortrydelse. Jeg tror, for mig ihvertfald, at det er bedre at sidde på et hospital en hel dag ( mht Klara kommer der jo altid en eller anden løsning på den slags problemer ), end bagefter at være ked af at man ikke lige var der. Det er uigenkaldeligt – om 5 år har du glemt at Klara var umulig og at det var en tosselang køretur, men du har været med til det sidste med din mormoster. Som lyder som en vi alle gerne ville være, alder ubetinget.
    mange hilsener fra Anette

  15. Caro skriver:

    Sender dig et knus. Held og lykke i dag.

  16. Julie skriver:

    Ja, men nu har jeg også snakket med min søster igen, og vi tager afsted i eftermiddag, når stoffer kommer hjem fra arbejde og mit “problem” er overstået. Når han tager med, så kan han jo tage sig af klara. Mine fætre kommer også derover i aften, og så er vi der alle. Tak for alle de knus og tanker og ord. I er de bedste læsere i verden.

  17. Suzy Q skriver:

    for fanden, hvorfor læser jeg først det her nu. Jeg ville sige at du SKAL tage af sted, man fortryder kun det man IKKE gjorde.
    Pøj med det andet, hemmelige. (Er det frisøren?)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *