Dansk nok

Nu er jeg jo oprindelig indvandret til kbh fra fyn, men i dag har jeg så bestået min danskhedsprøve. 39 rigtige ud af de 40 spørgsmål – det er da meget godt gået. Sådan er det med os bibliotekarer, vi vinder også altid i trivial persuit. Man samler nok noget op derude, mens man finder svar på andre menneskers spørgsmål.

Prøv selv testen vi f.eks. JP's forside http://www.jp.dk/
Ellers sidder vi og ser den der tema-tirsdag om WOW og andre online spil. Jeg overvejer lidt at blive prostitueret i Second Life, det kan da umuligt være særlig traumatiserende? Og hvis man kan tjene nogle normale penge på det?? Nu skal der jo betales bilforsikring i næste md, ikke, og vi har stadig ikke solgt den forbandede lejlighed. Njah. Ser ikke ud til at være vejen frem.
Men der er jo snak om, at de danske folkebiblioteker er i gang med at oprette "filialer" derinde. Man kan f.eks. finde Roskilde Library Hangout. En eller anden dag, bliver jeg vel nødt til at oprette en profil og finde ud af, hvad det er for noget. Som børnebibber er det også rart at vide, hvad det er de unge vil have. Jeg ser også altid troldspejlet, læser Gaffa, ser det der musikprogram på DR og den slags. 
Ellers synes jeg bare jeg er træt. Helt almindeligt vinterudmattet. Holder min fridag for mig selv i morgen og skal ingenting. Jo, hente en pakke på posthuset. Men jeg skal ikke bruge penge, jeg skal ikke passe mit barn og jeg skal ikke køre nogen steder hen. Jeg vil ligge i min seng så længe som muligt og læse mindst en bog.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

14 Responses to Dansk nok

  1. kriss skriver:

    kun 36 rigtige – men af sådan en halvdansker som jeg er det vel godt nok – heldigt jeg ikke skal flytte tilbage i hvert tilfælde

  2. Lone skriver:

    37 – jeg ved ikke nok om Grønland og EU, og jeg fik tastet forkert ved om regionerne må inddrive skat.. Men alt i alt er jeg da ret overrasket over at min almenviden er SÅ god. Ville nu også have et problem hvis jeg var dumpet, for hvor hulan skulle jeg tage hen?? Mig, pæredansker i ca. 500 generationer, lige på nær lidt spansk lejetroppe-blod (som gør at jeg endnu ikke har grå hår i min høje alder 😉

  3. mariahønen skriver:

    33 – ok så jeg ligger i bunden. Men er jo heller ikke heldansker, sådan rigtigt… når man kan tage fejl af Der er en have … og Der er et yndigt land, fortjener man vel heller ikke statsborgerskab. Lige det spørgsmål er altså lidt af et trick spørgsmål, synes jeg.

  4. Lone skriver:

    Hov….skifter de spm. ud i løbet af dagen? Jeg fandt da ikke nogen musikalske spm.

  5. Maria skriver:

    Har ikke fået prøvet den endnu – men jeg læste en del debat om den i går…om hvor relevant det er, at man ved, at Island kom ud af rigsfællesskabet i…var det nu 1944…hmmm..anyway…minder det her ikke totalt om lign. test fra the states – fra dengang, hvor man kunne afholde sorte fra div. rettigheder, fordi de ikke kunne svare på usædvanlige spørgsmål om dit og dat…er vi ikke bare i gang med at barrikadere os mod udefrakommende “trusler”…eller er jeg alt for sortseer-agtig ?

  6. Maria skriver:

    Nå for søren – 38 rigtige…jeg må godt være her, går jeg så ud fra…jeg ville også gerne være bibliotikar, men med min score forstår man jo så, hvorfor jeg ikke blev det ! 😉

  7. Lone skriver:

    Jeg synes altså der er lidt forskel – det er folk der beder om at få indfødsret vi taler om, ikke bare opholdstilladelse. Og der er jo ikke nogen der forhindrer dem i at læse lidt på tingene/modtage lidt undervisning i danske forhold.
    Men ellers er jeg temmeligt enig i dine betragtninger, Maria

  8. Maria skriver:

    Jeg tror, at der cirkulerer flere udgaver af den her test ? Jeg synes, at der nogen steder refereres til spørgsmål, som jeg ikke fik i min test…
    Lone, det er rigtigt, at det er ting, som man kan ha’ gavn af at vide…men jeg tænker bare, at der også er indfødte danskere, der ikke altid har styr på de fakta, og jeg forstår ikke, hvorfor det skal være et must ifht. nye statsborgere…opfylder man kriterierne eller gør man det ikke…uden en masse test…

  9. Maria skriver:

    Men uanset hvor meget fakta viden, man kan lære, så er det jo ingen garanti for, at man i “ånd og handling” opfører sig på “dansk” vis. Går lidt ud fra, at det er dét, der er hensigten – at sikre at folk har forudsætninger, så at sige, for at leve i samfundet, som “man” ønsker det.

  10. Bodil skriver:

    Jamen du er jo altid oppe på beatet før os andre 😉 – så selvfølgelig skal du oprette en Second Life profil. Så kan du rapportere derfra.

  11. Bodil skriver:

    39 rigtige – yes er dansk!! Synes nu der var flere “årstalsspørgsmål” i Politiken i går.
    Synes egentlig spørgsmålene er i orden. Der er ret mange som handler om samfundet generelt, Folketinget osv. og jeg tror det er en fordel at have styr på den slags, hvis man skal bo her i landet for good.
    Ghettoer af indvandrere som lever i en miniudgave af hjemlandet i deres lejligheder med parabol og med minimale danskkundskaber og ditto viden om samfundet kan aldrig være noget at stræbe efter.

  12. Lone skriver:

    Igen, Maria, så er det en test på folk der beder om indfødsret og ikke indvandrere i almindelighed, så derfor synes jeg de fleste af spørgsmålene har en vis relevans. Fx om man har stemmeret eller stemmepligt, og hvor mange års undervisningspligt vi har. Men du har da ret i, at det ikke garanterer noget som helst.

  13. Lone skriver:

    Jeg opfatter det lidt som en eksamen – altså, for at kunne kalde sig bibliotekar, skal man jo også bestå nogen prøver fx. Nogle af os er så så heldige at vi er fødte bibliotekarer (om man så må sige) og derfor slipper for prøven. Min pointe er, at de fleste træner lidt, inden de tager sådan en prøve…det kunne alm. danskere jo også gøre, og gør det, når de selv går til eksamen.
    JEG ser den test lidt mere som en mulighed for at studere danske forhold lidt nærmere, inden man siger ja-tak til at blive dansker…altså, vendt lidt på hovedet 😉 så man ikke bliver helt så overrasket over hvor man er havnet.

  14. Line Kreiner skriver:

    Hej Julie. Mange tak, så tror jeg at jeg venter med de kreative udfoldelser. Ha en dejlig dag. Venlig hilsen Line

Skriv et svar til Lone Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.