Den sidste sommerdag

eller – sommer og sommer – det er så flot sagt… det er ikke overdrevet meget, man har set til sommeren i år. Ved allerede nu, at jeg burde booke og planlægge ferie i december eller januar til meget varmt og solrigt sted, for ikke at bukke under for tung, tung vinterdepression.

Er på arbejde i dag. Har fået lavet torsdag om til tirsdag, fordi stoffers undervisning er flyttet fra mandag til torsdag, og vi kan jo ikke begge være væk torsdag, før vi får en vuggestueplads. Hvilket jeg tror vi får snart. Har behovsdato d. 1.9. og står nr. 3 på listen, og en af de to foran os, vil først have plads i 2005.
Vi har besluttet at takke ja, næste gang vi bliver tilbudt, for nu har vi jo brug for pladsen. Vi kan ikke vente til november, på den gode plads vi helst vil have. Men den vi står nr. 3 til er også god – den ligger lige ved siden af, hvor vi bor og de ansatte var søde. Det er bare et lidt gammelt hus, med en kedelig legeplads. Men derfor kan de jo godt passe børn ordentligt.
Men vi får brug for en plads fra spetember, for stoffer starter skole nu og skal lave masser af opgaver og projekter og gruppearbejde, og jeg er allerede blevet tilbudt flere timer på arbejde, som jeg jo gerne vil kunne sige ja tak til. Tænk, en dag kan jeg måske leve af mit job 🙂

Vi har lige haft en hyggelig weekend på fyn. Bare søndag-mandag. Min mor var på arbejde mandag, så det var en dejlig fredelig tur 🙂 Nej, hun er jo sød nok – tilbød af sig selv at sponsorere vores brotur, så det var jo 500 kr ekstra i budgettet. Klara hyggede sig så meget og var i gang for fuld skrue hele tiden, så de to bedsteforældre helt mistede pusten, og måtte erkende, at hun da vist ikke altid er let arbejde 🙂 De passede hende søndag aften, så stoffer og jeg tog i biffen (så Kong Arthur… ok underholdning, men vent bare på videoen, federe var den ikke!) Det var dejligt at komme lidt ud, og mormor og morfar fik klara til at falde i søvn i god ro og orden, ved bare at lade hende være oppe og hygge sig med dem, indtil hun faldt i søvn af sig selv, på sin dyne, midt på stuegulvet 🙂

Mandag aften kørte vi hjem – en noget urolig køretur, med en klara der ikke gad køre i bil. Jeg tror hun havde ondt i maven af for mange grønne vindruer, for hun fortsatte med at vågne KONSTANT, da vi kom hjem og hun kom i seng. Til sidst kom hun over i smørhullet og så fik vi endelig nattero.
Prøver stadig at komme igennem til ørelæge. Der er konstant optaget, indtil 12, hvor der så er en tlf svarer der siger man skal ringe inden 12. Jesus.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.