Lige så sindssygt frustrerende og vanvittig som sådan en putning kan være, lige så idyllisk og altopslugende kærlighedsfyldt kan den være.
Man kan få lyst til at proppe den ene ned i halsen på den anden, bare for at få ro. Og man kan sidde helt stille, og se den lille falde hen. Mens hun nusser min arm og er så tryg og lille og lækker. Og fuglene synger deres godnatsang udenfor det åbne vindue, mens katten vasker sig og byens lyde er ikke til stede.
Og jeg tænker at det er meningen med det hele.
Og jeg tænker, at det kan det ikke være. For det stopper en dag. Hun er kun til låns. Hvis de er alt meningen, hvad gør man så bagefter? De er en del af meningen. Men der må være mere.
Bare ikke sådan en aften. I aften er det her den eneste mening.
Hvor er det smukt og rigtigt skrevet. Du kan virkelig noget med ord
Tak Jette 🙂
Meningen? Det er da kærligheden, også når de blive deres eget selvstændige voksne jeg.
Fine ord. Du rammer dobbeltheden præcist.
Ved puttetid, hvor der er ro og fred, så mærkes kærligheden med alle sanser (på nær de aftener, hvor det hele går op i limningen naturligvis)
Nårh, jeg elsker børn der sover!
Hvor er du sød, Julie! 🙂
Korrekt, nyd det mens det varer. Pludselig er de store og flabede og synes vi er åndssvage – undtagen når de skal låne bilen.
Læste “putning” i første linje som “prutning” og blev lige lidt overrasket over, hvor passioneret et forhold du havde til prutter. Læste lige første linje igen, og så gav det lidt mere mening 🙂
Det er nemlig lige præcis sådan det er. The days are long but the years are short.