Ja, så sidder jeg her. Og hvad så nu?
Første dag hjemme er nu er sær oplevelse. Jeg har haft en eller anden form for arbejde siden jeg var 12, og selvfølgelig gået i skole også, og nu skal jeg pludselig passe mig selv i et helt år. Jeg var arbejdsløs lige efter min videregående udd. sluttede, men kun i 4 mdr. Og de to var juli og august, der jo mere føltes som ferie.
Jeg har glædet mig til barslen, for jeg kan mærke, at min krop har hårdt brug for den. Og jeg har også masser af ting jeg skal i gang med og som skal ordnes. Men hvor skal jeg starte?
Nu sidder jeg bare her og er fuldstændig udmattet efter en weekend med togtur, 30 års fødselsdagsfest hos venner, brunch for gravide på Park i går (super hyggeligt, by the way 😉 ) og til sidst liiige en biograftur med kæresten og nogen venner (vi så x-men 2 og den var faktisk okay). Måske skulle jeg starte med at slappe af?
De sagde lige i radioen, at det bliver op mod 25 grader i Kbh. i dag, så måske skulle jeg overveje noget afslapning udendørs? Men på den anden side, er jeg også så utålmodig efter at komme i gang med at ordne de ting og få lejligheden til at ligne et sted, hvor der også er plads til et barn.
Den sidste dag på arbejde gik rigtig godt. Jeg havde morgenbrød med, og så drak vi the og kaffe hele formiddagen. Mine nærmeste kolleger havde lavet en kæmpe kurv med en fin buket, slik, mad, sutter, sutteflaske, vaskeklude, pudder, creme og den slags til baby. Og flere af de andre kolleger kom med blomster og små bodystockings.
Jeg synes, jeg er begyndt at få kvalme hver formiddag igen. Jeg tror bare, det er fordi barnet presser på ting inden i mig. Det går som regel over nogen timer senere. Men det er da egentlig meget rart at være hjemme når det nu er, så kan jeg bare lige lægge mig lidt til det er væk.
Der var ellers sådan en sød lille pige med til den der 30 års fødselsdagsfest. Hun var 8 uger og simpelthen så pragtfuld. Meget sød og stille og nem og glad, så stoffer og jeg var parate til at nappe hende og stikke af 🙂
Det var også ret surrealistisk at sidde der og kigge på hende og tænke, om 8 uger har jeg selv sådan en. Man ved jo godt der er en baby inde i den mave. Guderne skal vide, hun gør mig opmærksom på det døgnet rundt med sine vanvittige manøvrer derinde. Men at man en dag om ikke så længe står der med et menneske og hun skal flytte ind her og være mit ansvar for livet, det er for langt ude en tanke.
Jeg håber i hvert fald bare, at vi er heldige og får sådan en som hende i lørdags. Stoffer var helt oppe og køre over hende, så måske kan mænd godt være skruk? Han var helt ekset efter at få lov til at få fingrene i hende og øve sig i at holde.
Han har en forestilling om, at når barnet kommer ud er det så glat og slimet, at han ikke kan holde fast på det og ender med at stå og jonglere med babyen inde på fødestuen. Helt sådan tror jeg nu ikke det bliver 🙂
Har man nogensinde hørt om nogen der tabte deres barn, mens de holdt det? Jeg har ikke.
julie, 32+4