#FebruaryFICTION 3

Jeg sidder oppe i det træ en halv dag. Noget af tiden sidder Robert der også, men han har ikke min udholdenhed. Jeg lærer tidligt at hankøn giver op. Han kommer og går. Sådan er det. Takstræ stikker og dufter af eventyr, men ellers sker der ikke noget. Der kommer ikke engang nogen gående på vejen. Det kunne der ellers godt. Der kommer da nogengange nogen. Til sidst kravler jeg ned og går hjem. Jeg siger ikke farvel til Robert, han opdager jo nok, jeg er gået. Derhjemme sker der heller ikke noget.

Dette indlæg blev udgivet i Fiktion. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.