fugleedderkopper på biblioteket!

Ja, så er man på arbejde og det er Livlig Lørdag. Vi er skam ikke kedelige her i børnebib, så vi har Edderkoppedamen på besøg, i anledning af den store Edderkoppejagt (se evt. www.danske-dyr.dk) Nå – men ude midt i forhallen, hvor folk kommer ind, der står så den her dame, med en kæmpe edderkoppe-hat på, hinkestensbriller og en levende fugleedderkop i en kasse. Hun lærer børnene at lave deres egen edderkop af to trækugler og 4 piperensere…
Ved nogen andre borde er der have-leg. Kommunens grønne guide hjælper børnene med at så majs og solsikker.
Senere kommer der også en bugtaler med en abedukke.

Nå, men her er ret travlt, så jeg skriver videre senere…

Puha, så kom der lidt luft.
Han der fyren med abedukken var ret sjov. Han havde også en masse trommer med og på et tidspunkt var jeg i kantinen oven på, og det lød som den der scene i Ringenes Herre, hvor de er nede i Morias Miner og vækker ham der flamme-fyren og alle de grimme med trommerne – så meget larmede ungerne 🙂
Tror ikke vi har fået en eneste klage fra voksen afd., men de kan jo nå det endnu 🙂

Ellers går det fint. Klara har ikke feber mere, men i går var hun simpelthen forfærdelig… pylret, pipende, hængetræ og sur hele tiden. Det hjalp nok heller ikke, at jeg var alene med hende det meste af dagen, fordi stoffer havde 3 forskellige aftaler og først kom hjem 20.30 – der sov hun! Hun røg i seng kl 18.30 for hun var så færdig. Vi kom ikke ud og besøge min søster i vuggestuen, for klara var for pylret og for sur og min søster skulle på tur med nogen børn. Lidt øv, men vi gør det en anden dag!

Lørdag morgen nåede jeg at aflever babyalarm til nina og hente flyverdragt på chr. havn, inden jeg tog på arbejde. Den flyverdragt er altså fed! Den er fra ter de verre – jeg kender ikke det mærke, men det skulle være noget af det bedste? Den er helt stærk pink og man kan overhovedet ikke se, den har været brugt!! Nypris – 1000 kr. – jeg gav 300! Det er da i orden! Og passer vi på den, kan jeg sælge den videre til næste vinter, for den er så god som ny nu.

I morgen, søndag, kører vi et kort smut til fyn, på familiebesøg. Min mor har sagt hun vil betale bropengene, og så kommer vi da gerne 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.