Hverdagssne

Nå, men så siger de at det bliver snestorm. Det er jeg lidt træt af, eftersom jeg i forvejen er ved at have svært ved at forcere terrænet ude i villakvarteret. Der bliver jo ikke ryddet mere end det man selv gør, og jeg har allerede fået en pukkel af at skovle rundt om hjørnegrunden, så I kan da godt glemme at få mig til at skovle hele villavejen, op til Jyllingevej. Det sker når Helvede fryser over. Hvilket måske så alligevel ikke er i så fjern en fremtid, med det her vejr.

Havde forstået på diverse tv reklamer at den der tegnefilm Op skulle komme ud på dvd i dag, men har nu været i 2 butikker uden held. Er den ikke udkommet? Jeg vil have den! Nu. Den skal med hjem, sådan at vi kan sne inde med et smil på læben.

Jeg har også en aftale med en barnepige i dag. Nede foran vuggeren. En af klaras veninders storesøster vil gerne hjælpe os, og hun virker helt utrolig sød og moden af en 13 årig at være, så jeg har store forhåbninger. Allerede på fredag bliver hun kastet ud i det, da det er en af de dage hvor vi begge har sent fri og svært ved at nå at hente inden vs lukker. Jeg forestiller mig, at når de involverede parter har lært hinanden rigtigt at kende og pigen måske er lidt ældre end 13, og Agnes måske er lidt nemmere at putte, at så kan man også hyre hende til aftentjanser og eventuelt få lidt liv/parforhold/romantik tilbage i hverdagsbilledet.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

5 Kommentarer til Hverdagssne

  1. iBaby skriver:

    Jeg troede også, at “Op” skulle udkomme i dag. Men lige en lille advarsel (hvis du altså ikke har set den allerede): Det der med at sidde med et smil på læben kommer først et lille stykke inde i filmen. De første 10-20 minutter tudede jeg nemlig rimelig meget. Fantastisk film, men med en ret sørgelig start, synes jeg. Men ok… måske det bare er mig, der er blødsøden. 🙂

  2. julie skriver:

    Næh, du har helt ret. Var i biffen og så den i sin tid.
    Vi fandt den i føtex til sidst. Og fik svaret på hvorfor specialbutikkerne dør – de kunne da i det mindste få nyhederne frem på hylderne??
    Den er lige så god som jeg huskede den. Er vild med Robert, Doggi og Kenneth!

  3. KunSandheden skriver:

    Barnepiger er guld. I starten fik vi mest hjælp til at hente, men nu kan hun hente + servere aftensmad + putte begge børn (2 og 3) uden problemer. Og ud over det er en kæmpehjælp og gir plads til dejlige (og tiltrængte) kæresteaftenener, er det fedt at børnene jubler, når Selma kommer OG at Selma glæder sig til at se børnene og har købt små gaver med hjem til dem, når hun har været på ferie. Så bliver det andet end bare pasning. Genialt!

  4. Karin skriver:

    Vil også have “Op”. Vi så den også i biffen i sin tid – vi var alle afsted og alle var helt bjergtaget! (fin fin film, superb morale og mange bjerge:)
    Yes barnepiger er et must. Eller barne”drenge” må jeg hellere sige. vi har en dreng på 14 år som passer vores børn indimellem til begge børns glæde – Josefine er forelsket og Frederik er vild med de vilde lege, han finder på. I starten mødte jeg faktisk en del undren fra andre om at vi ville have en dreng til at passe vores børn. Det overraskede mig, jeg tænker, vi har da ligestilling hvorfor kan en dreng ikke være lige så god som en pige. De andre undres heller ikke mere. Ikke når de hører om hans positiv tilgang til børnene og om når vi lige kommer hjem fra Frederiks skolesamtale, så er vores barnedreng lige gået i gang med aftensmaden. Deluxe. Så hep hep herfra til barnepiger og drenge.

  5. Julieumulie skriver:

    Anytime smid ungerne ind på Nørrebro… 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *