Jeg dytter for lærerne

Hver morgen. Jeg drøner ud af Hillerødmotorvejen, og de står oppe på alle broerne med deres bannere, deres kaffe og deres kolde fødder. Og jeg dytter med 110 i timen og giver thumps up. De ser det sikkert ikke, men hvis de gør, håber jeg de jubler og klapper. Og får lidt varme indefra.

Jeg synes, det er en fin ide med reformer. Helt fint. Siden jeg var skolebarn i 80´erne har jeg hørt og lært, at jeg skal være omstillingsparat, forandringsvillig, lære hele livet og hurtigt tilegne mig nyt. Og det kan jeg. Det gør jeg. Og det er måske derfor jeg ikke får stress af alle de forandringer livet byder på? For jeg forventer dem og får som regel det bedste ud af dem. Jeg synes måske nok de der 4-5 skolereformer på godt 10 år er lige i overkanten, for hvordan når man at evaluere på dem? Slår forandringer i så tungt et maskineri overhovedet igennem på så kort tid? Jeg ved det ikke, jeg har ikke set nogen evalueringsrapporter? Men altså fint, jeg er sikker på at der nogle mennesker med fine uddannelser der tænker over tingene og vil mit barn det bedste? Ja, spørgsmålstegn, for i tvivl kan man jo altid blive. Men jeg håber.

Jeg ved ikke med det med heldagsskolen. Jeg kan sagtens gå med til kl. 14, sagtens, men så tror jeg altså også både lærerer og elever er færdige som gårdsangere. Man bliver altså træt i hovedet af at skulle være noget for andre, på en kvalitativ måde, i så mange timer. På et af vores biblioteker har jeg 4 timers vagt hver torsdag, og det er også skolebibliotek, så der er gang i den. Det er sjovt, jeg kan vildt godt lide det. Men jeg er smadret bagefter. Så træt. Og jeg skal jo ikke engang forholde mig så grundigt til hvert menneske jeg møder, jeg behøver ikke tage ansvar for dem. Jeg skal bare hjælpe dem med dit og dat.

Jeg tror på det hele menneske. Måske er det min barndom på friskolen og efterskolen og det Grundtvig-Koldske sydfyn. Men jeg tror på, at folk er lykkeligere hvis de udnytter hele deres menneskelige potentiale. Jeg bryder mig ikke om tests og PISA og ensretning og kasser, for næsten ingen passer ned i kasser. Og når medierne og politikerne pisker en stemning op omkring et eller andet PISA gennemsnit, så glemmer de tit at sige, at danske børn til gengæld er glade for at gå i skole. De elsker det, sammenlignet med deres finske, franske etc. børnekolleger. Danske børn er gladere. Og hvis de er dårligere til at læse i 4. kl., sammenlignet med finnerne, så har de indhentet det i 6. kl. Så vidt jeg har læst. Og så har de måske lært så meget andet undervejs, som ikke lige kan måles og vejes?

De er selvstændige. Vi opdrager en nation af selvstændige, kreative individer. De tænker ud af boksen, de finder på løsninger, de er verdens lykkeligste folk, kan vi også læse andre steder. Selvfølgelig skal vi gøre mere for dem der falder ved siden af. Det skal vi. Men kan vi ikke gøre mere for dem, uden at ændre alting grundlæggende? Ved f.eks. at … gøre mere for de der har brug for det?

Nå, men jeg er ikke ekspert. Jeg er bare helt almindelig mor. Jeg læser aviser og blogs og samler ting op og snakker med folk og danner mig en mening baseret på en blanding af fakta og følelser og fordomme, ligesom de fleste andre.

Jeg er også offentlig ansat. Og jeg gider ikke være slave. Jeg vil gerne have reel mulighed for at forhandle mine egne arbejdsforhold. Som jeg vist nok er sikret, jvf grundloven?

Og jeg kan ikke lide den måde den her konflikt foregår på. Alt det spin og aftaler i baglokalerne. Det klæder ingen. Jeg er sikker på, at vi alle sammen overlever og både forældre, børn og lærere skal nok få det bedste ud af, hvad det nu end ender med, for hvad er der ellers at gøre? Vi skal videre jo. Mit største problem er, at jeg simpelthen ikke kan finde nogen at stemme på mere. Jeg har tillid til ingen.

Nej lærerne skal ikke ARBEJDE mere – de fleste af dem har allerede 37+ timers arbejdsuger. Snakken går på (burde gå på) om de skal UNDERVISE mere, hvilket er noget helt andet. Og det der begreb – normalisering af arbejdstiden?? What the fuck? Efter at vi andre i årevis har fået at vide, at vi skal være fleksible, arbejde hjemmefra, have weekend- og aftenvagter osv osv. Normaliseres?? Til hvad? Et industrisamfund der ikke længere findes? Og hvis vi endelig skal snakke om det, så synes jeg politikerne skulle gå foran med et godt eksempel og droppe deres egen lange sommerferie.

Måske er jeg et unikt tilfælde, men jeg kender KUN engagerede, dedikerede lærere. Folk der har valgt deres gerning ud fra et ønske om at gøre en forskel. Man bliver ikke offentlig ansat for lønnen eller for frynsen. Man bliver det fordi man er en naiv, idealistisk type, der henter energi i at være noget for andre. Mange af de her jobs var ikke betalte i gamle dage. Det var et kald at være lærer, sygeplejerske, bibliotekar. Man var en ildsjæl, man påtog sig gerningen for at gøre en forskel, være noget for samfundet. Den selvforståelse ligger der stadigvæk.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg lærte at læse, eller hvor meget jeg kunne regne i 3. kl. og i 80´erne var der vist heller ingen der sammenlignede mig med finner. Men jeg kan huske min musiklærer Anette, som fortalte mig at jeg ikke skulle være ked af at være lavere end alle andre, for fyrene kunne bedst lide de små piger. Det var meget nemmere at være lille og sød. Hun ændrede hele min selvopfattelse med en sætning. Og jeg kan huske min lærer Elin, som jeg næsten elskede. Hun kunne alt og forstod alt, i min verden. Intet af dette er fagligt. De lærte mig alt muligt andet, om mig selv og om livet. De rustede mig. Og det gav mig overskuddet til også at lære alt det faglige.

Nå, man kan jo blive ved med at rable. Jeg håber snart de voksne går foran med et godt eksempel og lærer børnene, hvordan man opnår et kompromis.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , . Bogmærk permalinket.

24 Kommentarer til Jeg dytter for lærerne

  1. Frigg skriver:

    Hvor er det bare fint skrevet. Jeg kunne ikke være mere enig.

  2. Pollyanna skriver:

    Jeg dytter og hepper også og er så træt og ked af den mistænkeliggørelse, der finder sted. Jeg er selv Gymnasielærer og vi er desværre blevet knockoutet i denne proces og jeg er alvorligt bange for, der venter folkeskolelærerne en lignende dårlig arbejdsaftale 🙁

  3. Astrid skriver:

    Godt indlæg. Helt enig i det med det faglige kontra det sociale/menneskelige. Og jeg kunne også sagtens undvære elevplanerne, hvis nogen er interesserede – det er vist et enormt ressouceforbrug, der går til dem, og det er unødvendigt bureaukrati. Jeg har lige formuleret mine tanker – godt nok kun til dig og den lille sluttede kreds – men det må have været samme sekund, som du smed dine her. Sjovt. 😉

  4. Skolou skriver:

    Det er så godt skrevet Julie! Og jeg tror (håber) at rigtig mange i den danske befolkning er enige i flere af dine betragtninger. Jeg er i hvert fald.
    Og selv om blogs, facebook og twitter er steder, hvor jeg selv har valgt, hvem jeg vil læse, være venner med og følge – så er der ingen (ingen!) i mine feeds, der prøver at forsvare KL og deres “normalisering af arbejdstiden for lærerne”. Skolereformen er der (heldigvis?!) både positive og negative tilkendegivelser omkring. Så ja, jeg bliver dagligt bekræftet i at denne her lockout, dén skaber kun mere sympati for lærerne. (Måske er jeg naiv, og alle de uenige, vrede mennesker kommer efter mig nu…)
    Nå, jeg ville egentlig bare skrive: Godt skrevet!
    God weekend til dig.

  5. Pernille skriver:

    For Satan, hvor er det godt skrevet. Jeg bliver helt varm indeni af glæde.
    For hvor har du ret. Alt det andet er mere end vigtigt.

    Jeg gik for øvrigt på sådan en hippie-lilleskole. Vi var bagud i stort set alle fag. Var man ikke klar til at indlære – læse, skrive og sådan noget – så kom det, når man var klar. Vi sad i rundkreds på gulvet, blev talt til som om vi faktisk forstod og havde meninger. Blev hørt og fik lov at danne vores egne holdninger. Og selvom vi var bagud i en lang række fag og selvom jeg aldrig har lært kongerækken, så lærte vi at finde de oplysninger vi havde brug for, at tro på os selv, at være fleksible og tro på det gode i andre.
    Og i øvrigt viste det sig senere, at trods bagudhed, var jeg fuldt på højde med alle de andre ude i samfundet, hvis ikke højere, den dag jeg dragede videre og karakterer, der ellers havde bandlyst i min barndoms skole, pludselig dukkede op 🙂

  6. Irene skriver:

    Det er næsten som taget ud af mit hovede! Det er virkelig godt skrevet!

  7. Tina skriver:

    Tak for det dejlige indlæg. Skønt at høre, at der stadigvæk findes folk med et nuanceret og eftertænksomt syn på børn og skole. Jeg er lærer og orker næsten ikke at blive ved med at forklare og forsvare over for alt og alle. Derfor varmer det meget, når man støder ind i folk, som tænker selv og sætter tingene i relief til det omgivne samfund og egne erfaringer.

  8. Tina skriver:

    Hvor det ramer plet – dit indlæg…du formulerer det så meningsfyldt og jeg håber helt at alle de “kloge” folk i toppen, der skal bestemme alle de her vigtige ting for vores børn, kan læse alle dine skønne tanker. Tak…og ps jeg dytter og smiler også stort til alle lærerne og sender dem god energi

  9. Clarke skriver:

    Jeg stemmer på dig!

  10. Anne Christine skriver:

    Tak for dit dejlige indlæg, som jeg fluks har delt på facebook. Jeg kender så mange lærere – min mor var lærer, min søster er lærer, min svoger er lærer i gymnasiet. Jeg er selvfølgelig farvet og fordomsfuld af den grund, men jeg kender jo dem og mange andre lærere, og jeg synes de knokler hårdt for vores børn. Jeg kender heller ikke nogen ‘dovne’ lærere, og jeg misunder dem bestemt ikke at deres overarbejde i hverdagen udmønter sig i ekstra ‘ferie’ i den anden ende. Når jeg nu ved, at jeg selv er ganske uegnet til at være lærer selv.
    Jeg har fået nøjagtigt samme problem som dig, at der slet ikke er nogen at stemme på i øjeblikket. Og i lang tid frem. Faktisk er jeg nået til den demokratisk urimelige tanke at jeg måske skulle blive i sofaen næste gang? Og jeg, som ellers synes at det er en borgerpligt at stemme. Men når der nu ikke er nogen som helst der bare er lidt som mig at stemme på?
    Så jeg dytter osse. Og hvis der skulle komme en lærer ind på Hornbæk Bibliotek for at få varmen, giver jeg en kop gratis kaffe. Bare fordi.

  11. Clarke skriver:

    Anne Christine: Er der ikke noget med, at hvis man stemmer blankt er det et udtryk for at man er utilfreds med alle parterne.? Jeg har selv overvejet om det kunne være en løsning til næste valgt. Men hvad betyder en blank stemme egentlig?

    • Bitten Foldager skriver:

      For mig er det ikke blot en demokratiske ret at stemme, men en pligt. Er der ikke et parti eller en person blandt de opstillede, man vil lade tale for sig (give sin stemme), viser man det ved at aflevere en blank stemme.
      Jeg mener også, at der er noget om snakken ifht at (50%?) blanke stemmer er et mistillidsvotum mod alle opstillede partier og personer. At valget i så fald skal gå om, med ene nye kandidater?

  12. Bodil skriver:

    Sådan, Julie. Jeg har delt dit indlæg.

  13. Mette Gry skriver:

    Tak Julie! Dyt, smil og vink gør en forskel i en kold tid:-) Jeg deler også dit indlæg på Facebook.

  14. sidselraben@gmail.com skriver:

    Så fint skrevet:) Tak for det:)
    Jeg har stået på de en af de motorvejsbroer flere morgener og du skal vide at man bliver så glad og varm indeni hvergang der er en der dytter eller vinker.
    Det er nogen af de sjoveste morgener og man går opløftet videre ind i en ny Lockout dag, med fornemmelsen af at der alligevel er nogen der forstår os og bakker op – det er så VIGTIGT:)
    Så tak for dyt og vink og for de kloge ord:)
    Sidsel

  15. Jonna Kastrup skriver:

    Tak, tak, tak! Det varmer mit stakkels lockoutede hjerte at læse din blog. Jeg bliver så taknemmelig over at se forældre, der forstår, hvad det gælder, og som spreder ordet som du gør 🙂

  16. Birgitte skriver:

    Også stort tak fra mig! Er på barsel, men ellers også omfattet af lockout og har alverdens tid til at læse hvor kritiske folk er overfor os lærere – hvor lidt vi laver, hvor dovne vi er og ja, du kender sikkert alle fordommene … Bliver så glad, når en forælder (eller bare en ikke-lærer!) viser os respekt og støtte så TAK for dine tanker :o)

  17. Uffe Andersen skriver:

    Som talt ud af min mund 🙂

  18. Mette skriver:

    Tak fordi du har skrevet det jeg tænker!

  19. Hanne Henriksen skriver:

    TAK!

  20. Mona skriver:

    Tak for dine kloge ord.
    Er meget enig. Og jo, vi hører i dytter og ser jeres thumbs up – og det varmer meget.
    Hilsen en mor til tre og en lockouted folkeskolelærer.

  21. Lene Nielsen skriver:

    Også en “dytter” her.
    Tror du med dit indlæg her har ramt plet i forhold til hvordan rigtig mange danskere har det med konflikten lige nu og her.
    Klart, mit/vores liv ville være nemmere hvis ikke der var konflikt, men er stadig imod et indgreb blot for indgrebets skyld… Der skal være en mening med tingene, det MÅ ikke bare ende med at regeringen dikterer de ting KL har lagt på bordet.
    Som du, er jeg meget i tvivl om hvor mit kryds skulle placeres hvis der blev fløjtet til valgurnerne nu, og forventer såmænd ingen paladsrevolutioner inden vi står der næste gang.

  22. Pingback: Mere dyt af lærere | Om livet i al almindelighed

  23. Lykke skriver:

    Tak. Er også en af de lockoutede.
    Skal på barsel næste år og overvejer da alvorligt, om jeg skal finde andet job, når jeg skal tilbage. Jeg er glad for at undervise, jeg er god til det, men jeg er træt af salami-nedskæringer, stupide opgavepålæg fra folk oppe fra og ikke mindst folks evindelige fordomme. Jeg bilder mig ikke ind, at mit job er hårdere end så mange andres, men det er heller ikke at sammenligne med en ferietur til Harzen!
    Og mht. “stemningen” så overvejer jeg også hvor i alverden jeg skal placere mit demokratiske kryds næste gang. Jeg har ikke stemt på dem, der sidder nu, men synes heller ikke jeg hører meget opbakning fra andre sider. Stemme blankt ryger også med i mine overvejelser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *