Jeg keeeder mig

Nogle dage, som i dag, er jeg virkelig træt af det deltidsarbejde. Jeg keder mig. Jeg vil gerne ud og fnise med nogle kolleger eller noget.

I stedet sidder jeg her og skriver, og har skrevet rigtig meget. Undtagen den boganmeldelse færdig, som jeg skylder Grith. Typisk. Tilgængæld har jeg arbejdet på to små historier for børn, som illustator-anna gerne vil illustrere. Og på mit følgebrev til forlagene omkring den anden bog. Jeg er blevet opfordret tilpas meget nu, til at rykke på det, men helt ærligt så har jeg svært ved at se det ske. Det er jo ikke stor kunst, men det er Vild med Dans selvfølgelig heller ikke, og det sælger jo, det skidt.

Når man keder sig, så kan man også altid kigge lidt på sine statistiker og sådan var det så, at jeg opdagede, at dagens absolut tåbeligste google-søgning der har ledt en stakkel til denne side er; mit barn er hjulbenet. For det første – hvem søger på den slags sætninger??? Og for det andet – hvordan i alverden kan min latterlige blog være googles bedste bud på et svar?? Min side kommer som første link på den søgning! Det er da horribelt. Mit barn er IKKE hjulbenet og jeg har ikke engang nævnt det i en samlet sætning.

Dagen kan alligevel ikke hamle op med i går, hvor jeg både fik trænet, spist sushi og drukket kaffe med maya, og snakket fagligt med anna på vej hjem fra vuggestuen. Kæft, det lyder som sådan et liv nord for københavn. Det er det altså ikke. Og jeg vil hellere have et arbejde.