Jeg tror sq, jeg er holdt op med at amme?

Ja, nogen vil måske også mene det er på høje tid, når nu det skønne barn er 22 mdr. her d. 7.5.

I løbet af den sidste uges tid har jeg bare sagt nej, lige så stille, når hun har bedt om "mere". Det er det hun kalder det – måske fordi jeg altid spurgte hende om hun ville have mere, når jeg tilbød hende det 2. bryst. I hvert fald plejer hun at komme og læne sig sidlæns og kigge på mig med de store øjne og sige "mere?" eller nogen gange er det med ! og ikke ? – altså "mere!!"
Nå, men jeg har bare sagt; nej, klara, der er ikke mere. Vil du have et glas mælk/juice/en banan i stedet? Og så har hun accepteret det.

Jeg har hele tiden ment, at hvis vi kunne stoppe på en god og rolig måde, uden gråd og tænders gnidsel, inden hun fyldte 2 år, så var det i orden med mig. Og det sidste halve års tid er vi trappet meget ned, sådan at hun de sidste mange mdr. kun har fået en lille tår om eftermiddagen, når vi kom hjem. Så lå vi på sofaen og så Beverly hills og klara slappede af med lidt "mere". 5 min. absolut ro og hygge og der var ikke noget ulvetime her hos os.

Jeg har kæmpet meget med, at samfundet mener så mange ting om amningen. Først skal du død og pine amme, så må du endelig ikke amme for ofte, så skal du død og pine skifte over til grød, og så må du endelig stoppe med at amme inden barnet er et år. Og ammer du efter det, så antager folk automatisk at du er en eller anden rød hippie flippertype, som også strikker dine egne menstruationsbind. Nu er jeg jo ret stædig, så alle de her forventninger har mest fået mig til at gøre det modsatte. Men jeg har da ikke ammet foran andre siden hun blev et år, for jeg ved godt hun er stor og mange synes det ser sært ud. Og det er jo heldigvis også kun herhjemme hun har haft brug for det.
Tilgængæld har hun stort set ikke været syg. Tror vi havde en snotnæse 2 gange i denne vinter. Og feber kun ved tandfrembrud. Og tilgængæld er hun et af verdens mest trygge, sociale og udadvendte børn. Og jeg tror amningen har haft en betydning for hende, på det punkt. Dermed ikke sagt, at det er sådan for alle, og jeg tror sagtens at flaskebørn kan blive trygge, sociale og udadvendte. Jeg tror bare, at for min klara, har amningen betydet meget. Den nærhed hun har haft med sin mor. Vores symbiose.

Men nu er det slut og jeg mærker æggestokkene blafre, i håbet om at opleve det hele forfra en dag 🙂 Mens min store pige bevæger sig ud og indtager verden, fjernt fra mors bryst. Suk.