Kære dagbog

Det går jo lidt op og ned med dagbogs funktionen her på bloggen. Nogen gange er den mere upersonlig og handler om bøger, og det har været en naturlig udvikling, som jeg er udmærket tilfreds med. Men den ER stadig en dagbog også. Og de gange hvor der foregår store livsændrende begivenheder ude i mit virkelige liv, som jeg ikke kan eller vil blogge om, så går det helt i stå med skriveriet.

Tilsyneladende kan jeg ikke engang anmelde en bog, hvis jeg ikke har rene linier. Og ja. Her har været lidt stille.

Måske er det ligegyldigt for andre, i det store perspektiv. Måske er det for reality show agtigt. Men det skal med, hvis der overhovedet skal være noget selvbiografisk over den her blog, og det skal med i mere end en bisætning i et tilfældigt indlæg om en bog. Og jeg tror heller ikke det er ligegyldigt for alle andre. Jeg ved der sidder en del, som har læst med i alle 12 år og jeg synes I skal vide det. Jeg vil gerne dele det, også det, med jer.

Kristoffer og jeg har valgt at flytte fra hinanden. Hvis du er en af dem der har læst i 12 år, så kommer det nok ikke bag på dig. Der har været optræk til det før, og det er gået op og ned, som det nu gør for de fleste i livet. Og nu er vi der så. Vi har prøvet alt. Der har været snak, parterapi af et par omgange, psykolog, mere snak, forsøg med det ene og det andet og endda en kort pause, hvor han boede et andet sted uden at nogen rigtig opdagede det. Vi har prøvet alt. Vi er bedste venner og det har vi været i mange år, men vi lever hvert vores liv og vi fungerer ikke som kærester. Så nu stopper vi det, mens vi stadig er bedste venner og ingen er bitre eller har såret den anden uopretteligt.

Vi er naive, måske. Vi vil gerne have den lykkelige skilsmisse, hvis den findes. Vi vil gerne være bedste venner og vi vil gerne være en familie for vores børn, selv om vi ikke bor sammen. Vi kan aldrig fortryde de her snart 13 år, for vi har jo fået de bedste børn i verden og givet dem en tryg og kærlig familie. Pigerne fik det at vide for et par uger siden, og de blev naturligvis meget kede af det. De tager det okay nu, uden meget drama, måske fordi de voksne gør? Vi bor stadig sammen, og kommer til at tage det roligt de næste par mdr. mens vi finder ud af det økonomiske og salg og køb og flytte osv. Vi har ikke travlt.

Håbet er at finde noget at bo i så tæt på hinanden, at de store børn kan rende frem og tilbage når de har lyst til det. Og så vi kan spise sammen og lave ting sammen og have en fleksibilitet, som vi alle fire har brug for. Hele den del gør mig voldsomt usikker, for det handler overvejende om ting jeg ikke kan kontrollere. Økonomi og boligmarkedet f.eks.
I det hele taget er jeg ude i det vildeste kontroltab og det passer mig dårligt. Det stresser mig og giver permanent knude i maven, men til gengæld har jeg tabt fire kg. Og fået øjnene endnu mere op for i hvor høj en grad jeg virkelig gerne vil kontrollere alt hvad der sker i mit liv. Hvilket som bekendt vanskeligt lader sig gøre, når jeg samtidig er mere interesseret i relationer end i såkaldt frihed.

Måske lærer man noget af sine livskriser. Måske gør man ikke. Måske er kriser bare noget lort, og jeg kan starte en skilsmisseblog der hedder Mit liv som fraskilt – det kom der intet godt ud af. Vi får se.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv og tagget , . Bogmærk permalinket.

43 Kommentarer til Kære dagbog

  1. Sanne skriver:

    Åh, det er jeg ked af at høre, men det lyder som om I tager det rigtig godt. Jeg håber virkelig I kan fortsætte med en lykkelig skilsmisse, og ønsker jeg alt godt fremover.

  2. M skriver:

    Åh Julie. Måtte efter 100 års tavshed lige give et pip. For jeg har i hvert fald læst med i mange år (hint til min tidligere bloggeridentitet finder du i min mailadresse).
    Kan ikke sige så meget andet end kram til jer alle 4 og håber at I finder den bedste løsning for jer. Kh

  3. Maria skriver:

    Kære Julie

    Jeg ønsker jer alle fire alt det bedste og håber, at alting går op i en højere enhed meget nemmere, end du tør håbe på. Jeg tror på, man altid lærer af sine livskriser, men det betyder ikke, at de ikke også kan være noget lort.

    Mange tanker til jer!

    Masser af tanker!

  4. Line skriver:

    Åhh.. ikke ligefrem drømmescenarie.
    Ønsker jer held og lykke med den” lykkelige skilsmisse”.
    Og I skal være så hjerteligt velkomne i Gården alle 4 🙂

  5. Johanne skriver:

    Kære Julie,
    Det er jeg ked af at læse. Men det lyder som en meget velovervejet beslutning, så mon ikke det bliver godt for alle. Jeg håber for jer at alt det praktiske flasker sig hurtigt. Og så synes jeg i skal klappe jer selv på skuldrene for jeres mod til at handle på den virkelighed i står i.
    Kh Johanne

  6. Anette skriver:

    Ingen stiler jo efter en skilsmisse, og selvfølgelig er det trist, når livet ikke bliver, som man kunne have ønsket. MEN der findes mange andre gode måder at leve sit liv på, og jeg er overbevist om, at I lander rigtig fint på jorden – og lever jeres bedste liv. Nu hver for sig. Men stadig med de skønneste fælles børn. Og ja; børn er et produkt af deres forældre, så når I er rolige og afklarede, så hjælper I også børnene med at få det bedste ud af den situation, alle er havnet i.

    Knus og kærlige tanker i jeres retning!

  7. Jeg ønsker jer alt det bedste i en svær tid. Knus!

  8. Christine skriver:

    Julie, ønsker jer alt det bedste 🙂

  9. Marie skriver:

    Det gør mig ked af det, Julie. Jeg håber i opnår den gode skilsmisse som i begge ønsker og jeg håber i begge blir glade for den her beslutning. Også om et år.
    Kæmpe kram til dig!!

  10. */J skriver:

    Kære Julie

    Jeg har læst med lige siden netdoktor, – der kom jeg til, da Klara var i kolikkes storhedstid.
    Jeg fulgte dig i mange år, og uden at vide hvorfor så ebbede det ud for et par år siden.
    Jeg har sjældent pippet med her, men det virker forkert ikke at gøre det nu.

    I juleferien fandt jeg dig igen. Du må have sat aftryk i mine tanker, for de fandt dig selv. Og google fandt dig.
    Jeg læste indlæg sporadisk tilbage, men havde svært ved at danne mig et overblik over de sidste år.
    Dog fandt jeg simpelthen så stor tryghed i, at du og Kristoffer stadig var sammen, og stadig bor på hjørnegrunden.Og at alt var som forventet.
    Det var som om, at tiden bare var gået – og alligevel var der ikke sket noget. Det var trygt – men forudsigeligt, – lige som du har brug for?

    Og måske er skilsmissen også forudsigelig? Det skriver du selv. Jeg ved ved det ikke. Jeg husker godt en krise dog.
    Men hvis der er noget, der også virker forudsigeligt for mig, så er det, – at I vil komme i gennem den her skilsmisse på bedst mulig vis. Og at det vil være, så tæt på en lykkelig skilsmisse som muligt.
    Det er en ny bog i dit liv, en dårlig 3’er. Den føles hård og sej at komme i gennem, men pludselig så har du vendt det sidste blad. Og SÅ kommer 4’eren! Hvor du er endnu sejere, endnu skarpere og knap så kontrolfikseret. For nu har du fundet ud af, at du godt kan uden, og så giver det plads til noget andet, noget nyt og uventet som vil bringe dig glæde.
    Jeg ved bare, at det bliver sådan! For dig altså.

    Min kæreste og jeg besluttede forleden at gå fra hinanden. Efter 14 år. Og jeg er ved at dø af skræk over, hvordan det bliver for os. For mig!
    Jeg håber, du vil blogge en masse om det. For dig. Og for mig. Og for os alle sammen.

    • thejulesrules skriver:

      Kære J. Mange tak for din omsorgsfulde kommentar, som jeg har læst flere gange og tudet meget over. Jeg ved ikke hvor meget jeg tør blogge om alle følelserne. Du er midt i det, du ved hvor kaotisk det er. Send mig en mail? Hvordan går det med jer?

      • */J skriver:

        Kære Julie!

        Jeg vil gerne sende dig en mail, – for jeg tænker faktisk en massse omkring lige præcis det.
        Jeg er muligvis et fjols, men jeg kan ikke se din email nogle steder?

  11. Alice M skriver:

    Mange mange mange tanker

  12. Henriette skriver:

    Mange kram herfra, har jo prøvet det for mange år siden.
    Det er aldrig nemt, uanset hvad.
    Håber på det bedste for jer allesammen.
    Knus

  13. Kian skriver:

    Hej Julie
    Jeg håber det bedste for jer alle fire…
    Og hvis du har brug for “et øre” ved du hvor du kan finde mig.

    Knus

  14. Henriette Weber skriver:

    Det er så svært sådan noget. Men du skal have alt det bedste med herfra ihvertilfald =)

  15. Britt skriver:

    Tak fordi du deler. Jeg er ked af at læse, I går fra hinanden. Af en eller anden håber man jo altid, at folk bliver sammen. Alt det bedste til jer alle, og jeg håber, du bliver ved med at dele. Det er berigende at læse med her.

  16. Karin skriver:

    Stort kram!!!

  17. Kirsten skriver:

    Sikke en dårlig nyhed at scrolle ned til efter en uge uden internet. Jeg har heppet på jer, og nu håber jeg på, at alt nok skal blive godt igen.

  18. N skriver:

    Kæmpe, kæmpe kram her fra!
    Beslutninger om at gå fra hinanden er sjældent nemme. Det er heller ikke nemt at skulle finde sine ben at stå på som nylig single, når man samtidigt skal forholde sig til alt muligt og umuligt af praktisk karakter, men det hele kommer med tiden. De ord er en møg ringe trøst i nuet, det ved jeg godt, men rare at holde fast i når grunden under én føles usikker.
    Du kan se på emailen hvem jeg er, og hvis du skal have historier om, hvordan jeg har været helt ude i skoven i lignende situation, så mail!

  19. visitsen skriver:

    Åh, det er jeg ked af at høre. Jeg er selv kun sporadisk på blogscene, men kender i den grad oplevelsen af at burde “runde af”.

    “Når man har fortalt om starte n, må man også fortælle om slutningen”.

    Men sådan er det ikke i virkeligheden.

    Ønsker det bedste for jer alle 4.

  20. Marie-Louise skriver:

    Kære Julie!
    Et kæmpe kram! Det må være så hårdt. Men jeg tror, at det ender lykkeligt. For jeg ved, at du har ben i næsen og godt kan stå på egne ben. Og selv om du ikke kan kontrollere alt, så sørger du stadig for at dine piger har det godt. Og så har du det også selv godt.
    Du må godt rase, råbe, græde og være fortvivlet. Få det ud af kroppen. Så du kan rejse dig endnu stærkere bagefter og fortsætte livet med et smil og nyt gåpåmod. For det gør du!!!

  21. Suzy Q skriver:

    Fuck. Det er jeg ked af at høre. KNUS.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *