Kolonimagt min bare …

Som en lille opdatering på mit indlæg om koloni-lykken vil jeg da lige nævne, at jeg har lavet lidt research på området. Nu skrev Jyden jo, at oppe ved hende koster den slags mellem 1500 – 5000 kr.

Det gør de så ikke i Købehavn, kan jeg oplyse.

Fandt sagen på mæglerens hjemmeside og prisen ligger på – holder I vejret? – 475.000 kr. Firehundredefemoghalvfjerds tusinde kroner. Kroner. 475. 1000.

For det her? No way, jose.

Jeg ved godt at priserne stiger og alting koster osv, men 475.000 for et lille grimt hus, hvor du kun må bo om sommeren? Der er jo ikke engang drivhus til og haven er total kedelig. Bare græs.

For at sætte tingene lidt i relief kan jeg nævne, at min 52 m2 ejerlejlighed på 4. sal kostede mig 352.000 – i 1998. Men alligevel? Skulle jeg mindre end 10 år senere give langt over det beløb for en sølle kolonihave? Ikke på vilkår.

Jeg skal ud, skal jeg. Væk. Jeg må ud, hvor mine penge kan købe mig noget, som er noget værd. Det her er stadig til salg… Mon det venter et halvt år på mig?

Stoffer er gået i gang med sit speciale. Han mangler også et enkelt kursus, men hvis det går som han vil det, så er han færdig med det hele til januar. Ude ved dem må man kun bruge et semester, dvs et halvt år, på sit speciale, så der er ikke noget med at sumpe rundt der. Hvis han så er færdig, og hvis han så får job, og hvis vi så flytter til Vordingborg og hvis jeg så finder arbejde der og hvis vi så gifter os og hvis vi så får et barn mere… hvis og hvis, min røv var spids. Hvad den ikke er.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 Kommentarer til Kolonimagt min bare …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.