Kunsthåndværk

I år nåede jeg endelig ind på det årlige kunsthåndværkermarked, inde ved Frue Kirke. Vejret var flot, så der var alt for mange mennesker, men jeg fik da kigget mig lidt omkring. Som den trofaste læser vil vide, har jeg en svaghed for moderne dansk keramik og porcelæn, og der var rigtig mange fine ting.

Desværre er jeg blevet nærrig pga barselsdagpenge, tandlæger, kommunen, barnedåb, familieferie osv, så jeg måtte kun vælge EN ting. Meget svært. Meeeeeget svært. Men da jeg så denne her, var jeg ikke i tvivl. En kop. Eller som Kristoffer ville sige det – endnu en kop?

Men altså, den minder mig om et eventyr jeg har i en bog fra da jeg var barn. Bogen står inde ved Agnes, som pt sover, så jeg kan ikke lige hente den, men jeg må opdatere på det punkt senere. Ja, den minder om et lille eventyr. Der sker en hel masse på den kop, og så har den de der fine stiliserede blomster, som jeg elsker.

Kvinden bag koppen hedder Lotte Kohl og laver også mange andre ting. Desværre er min kop endnu så ny, at der ikke er billeder af den på hjemmesiden, men så har jeg bare taget nogen selv (som ikke er særligt skarpe…). Her er koppen med på altanen, i det gode vejr. Mand, hvor den passer ind i den her familie. Jeg VED bare, at det bliver meget federe at drikke, fra nu af!

kop1kop2kop4kop3

Havde jeg haft flere penge med, så kunne jeg også være blevet den lykkelige ejer af nogle skåle fra hende her, men jeg var nødt til at stoppe mig selv. De skåle var ellers meget bløde og lette og sådan perfekte. Og lignede slik i sig selv. Godt det snart er jul…

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

10 Kommentarer til Kunsthåndværk

  1. Mette B. skriver:

    Det var i weekenden siger du – øv! Havde godtnok hørt en kollega omtale markedet… er altså også en sucker for moderne dansk porcelæn(design) – det er så yndigt! Ligesom dine kopper – man kan rigtig varme hænderne om sådan en!

  2. Mie skriver:

    Må vi så se dén kop! 🙂
    Vh Mie

  3. Annette von Pond skriver:

    Damn it – den missede jeg, igen. Grrrrr.
    Nåå, men det havde mit knæ sikkert slet ikke godt af. Jeg humper nemlig stadig rundt og har nu fået betændelse derinde, som jeg skal have medicin for. Ikke mere løb til mig, foreløbig. Desværre gør det så ondt, at jeg ikke kan komme ud af huset og min mand kan først hente det i morgen. AV.
    Flot kop – ja, da – det smitter da af på indholdet, hvis koppen er smuk. Jeg skrev koppen, ikke kroppen – for der er det nogen gange omvendt, ik?… eller… ;-))

  4. julie skriver:

    Uha, lad os ikke komme ind på kroppen…
    Mie – kan du ikke se koppen??

  5. Anne skriver:

    Hvor er den fin. Sådan en vil jeg også ha’! Nej – flere.
    Lige en tanke: så vidt jeg husker har du tidligere skrevet et eller andet pænt om Cato Thau-Jensens tegninger? Og så har du det lige som mig med keramik kan jeg se. Kender du mon Kristina Høiers børneservice? Lea Amalie fik det i dåbsgave, og jeg elsker det. Desværre er den fineste farve/motiv-kombi (med fulge) ikke på hendes hjemmeside: http://www.kristina-hoeier.dk/index.htm
    …nej, nu smider jeg altså lige et billede på min blog. Fordi det lige må vises frem!

  6. julie skriver:

    Anne – hvorfor kan jeg ikke kommentere på din blog? Har prøvet flere gange, men det lykkes aldrig? Lea Amalie er vildt nuttet på de billeder – næsten lige så meget som Agnes. Og jeg vil gerne vide, hvad du har givet for dit Ixus og hvor.

  7. Anne skriver:

    Århhh, ja, jeg skal simpelthen have gjort noget ved den l***blogskabelon som jeg skriver i. Kommentarfunktionen stinker! Som regel er det fordi der er en antispam-ting der er lidt for effektiv. Kommer der ikke et felt frem med nogle tegn som skal skrives over i et andet felt? Nå, men det er jo så bare en tilskyndelse til at få sat mig ind i wordpress. Eller noget.
    Jeg fik det lille Ixus i julegave af Alfa. Manden. Jeg tror efterhånden den model jeg har (Ixus 70) er nede i ca. 1500 kr. Det er jo ingenting! Der findes dyrere modeller, men 70’eren har det lækreste design. Overvejer dog at gå amok i en fotoforretning meget snart, og købe et eller andet stort skrummel som kan alt. Bortset fra at være i selv den mindste taske. Der hersker Ixus enevældigt 🙂

  8. Anne skriver:

    …Nå ja, og jeg tror faktisk du kan få det i snart sagt enhver fotoforretning.

  9. julie skriver:

    Jeg tror det er det min søster har også – det er rigtig lækkert og tager gode billeder. Hm. Måske for de næste børnepenge… er så træt af det gamle vi har som ikke kan tage billeder tæt på eller indenfor uden blitz.

  10. carina skriver:

    Det ER billigere at bo uden for byen, jeg har ikke nået markedet siden vi boede i KbhK. Men tilgengæld så kommer de fleste til kunsthåndværkmarked et par km væk i november….suk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *