Livet i Camp Gravid

Camp Gravid er min dobbeltsengs nye navn. Kl. er 20.18, mit barn er netop lagt til ro og jeg befinder mig allerede i min Camp. Jeg kunne leve mit liv her, hvis jeg fik lov.

Jeg kunne jo snildt arbejde hjemmefra. Et webcam og et chatpogram, og så kunne jeg rådgive lånerne her fra min seng. Og en telefon og min online opkobling til arbejdspladsens systemer, og så kunne jeg lave resten herfra også. Booke teatre, skrive mails, planlægge og arrangere og give folk besked. No problemo.

Det eneste jeg reelt mangler i mit soveværelse er 1) et tv med dvd og mange flere kanaler end vi reelt har. Men det er min intention, at når jeg går på barsel vil jeg have den mellem kabelpakke, i stedet for den lille. Jeg skal kunne se serier, når jeg sidder og marathon ammer de første 2-4 mdr. indtil det stabilisrerer sig. Og 2) et køleskab, en cola automat, måske en kok? Og en masse kasse-ordninger med direkte levering af madvarer. Hvorfor er der ikke nogen der bringer sushi ud til fornuftige priser? Og 3) en eller anden form for kompetent mandfolk, der kan massere, stable puder, skifte sengetøj og den slags. På fuld tid. Gad vide om man kan få en med løntilskud fra kommunen? Gør ikke noget hvis han er udlænding, for vi skal ikke tale særlig meget sammen.

Jeg mærker lidt mere rumsteren fra Den 8. Passager derinde, men endnu ingen direkte spark som andre kan mærke. Kun den der udefinerbare og meget svært forklarlige følelse af, at der er nogen inden i min mave… og vedkommende bevæger sig. Faktisk lidt en klammo følelse.

På onsdag har jeg planlagt den store forkælelsesfridag. Jeg starter med massage, og så skal jeg ind til byen og mødes med Anna på hendes tegnestue og evt. have sushi til frokost. Vi overvejer at kalde det et forretningsmøde og snakke om min børnebog som hun skal illustrere og så kan hun jo trække sushien fra i skat! Måske? Og bagefter skal vi kigge lidt på butikker. Jeg kunne tænke mig endelig at nå forbi både Mette:s Afrika og Kaiku. Klara skal jeg ikke hente, for hun skal for første gang med en veninde hjem! Er jeg lidt nervøs for. Holder andre børns forældre nu også deres – og i dette tilfælde også mit – barn i hånden, når de går ude ved den store vej? Kan de forstå når hun skal tisse, eller kommer hun til at gøre det i bukserne? Vil de stoppe hende med sodavand og slik? Hun drikker ikke sodavand selv om jeg gør. Faktisk har jeg hørt fra andre der har passet hende, at hvis de har budt hende, har hun sagt nej tak, det må jeg ikke få. Total mors pige!

Og se lige, hvor god hun er blevet til at tegne! Det her forestiller hende selv først, så Oldemor i midten og så Mormor. Tjek lige Oldes dæmon-øjenbryn! Og perma-krøller! Spot-on! Forsøgte at overtale hende til at færdiggøre arm-delen, men hun insisterede på, at tre arme var rigeligt. Man kan ikke argumentere med en 4 årig om den slags.

billede

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

15 Kommentarer til Livet i Camp Gravid

  1. carina skriver:

    Jeg kan desværre ikke se noget billede!?!

  2. julie skriver:

    Næh, det kan jeg da heller ikke nu?? sært…

  3. carina skriver:

    Orv ja hvor er hun dygtig.
    Jeg tror ikke jeg kan lokke den ellers jævnaldrende yngste til at tegne i den detaljegrad, hun vil hellere spille fodbold! og man kan jo ikke diskutere slige sager med fireårige.

  4. kirsten skriver:

    Du fredsens.. Det var da det vildeste. Bliver helt mundlam. Flot tegning! Skal i tegne-træningslejr herhjemme. Men Eskil er jo også en dreng.
    Snyder du? Er det dig selv? Det er bedre end noget af det, mine elever fra 2. klasse tegner!

  5. julie skriver:

    Jeg tror faktisk, jeg kunne have gjort det bedre Kirsten… Nej, jeg lyver ikke. Men hun er jo som sin mor – den klassiske “stille” pige (selv om vi begge snakker ret meget.) Hun tegner hver dag, og skriver ting nu. Men hun kan ikke gå 4 meter uden at klage over ømme ben. Ganske som jeg selv var i hendes alder. Vi skal til at melde hende til noget dans eller gymnastik, for ellers ender hun som mig – uden en fysisk aktiv ting hun kan lide at foretage sig. Men enormt boglig.

  6. Ditte skriver:

    Superfed tegning! Øjenbrynene er gyldne, og kan også godt lide den måde fødderne vipper lidt på. Sådan lidt kækt… 🙂

  7. Mie (miemor8) skriver:

    Skøn skøn tegning….
    Rosa er 3år liiige om lidt og gider OVERHOVEDET ikke tegne ;-((((
    Jeg vil også have én stille pige ;-)….
    God dag!
    Kh Mie

  8. tine skriver:

    Hold da op hvor er den tegning flot. Min Jakob på samme alder er ikke over krusedulle-stadiet endnu.

  9. Bodil skriver:

    Fin tegning – jeg er MEGET imponeret. Frederik, som er jævnaldrende med Klara, laver højst en 2-sekunders krusedulletegning, hvis han overhovedet han sidde stille så længe 🙂 Men de piger – de kan så meget. Da min datter var fire, tegnede hun også på livet løs, og begyndte endda så småt at skrive bogstaver.

  10. Den fineste sødeste tegning. Har du overvejet at få nogle af hendes tegninger lavet om til en dørmåtte eller et stykke tapet? http://www.funnywalls.dk Jeg ser et stort julegave potentiale her…

  11. Passion Popsicle skriver:

    Må mormor ikke få nogen næse? haha..

  12. Julie skriver:

    Årrh TAPET!!!! TAK for tippet Turbanmor!

  13. Hej Julie
    Tak for sidst i går nu jeg tænker over det 🙂 Dejligt endelig at få et ansigt på bliver på en måde endnu sjovere at læse det du skriver.
    Det jeg ville var faktisk bare at sige at jeg er så misundelig på den tegning………..Pablo skal sgu meldes til noget FOF kursus nu!! Jeg har pudsigt nok siddet og tegnet med ham de sidste 2 dage og vi er oppe på 18 tegninger et virvar af farver (jeg kan næsten ikke holde til det og har prøvet at tage alle farver fra ham og kun give ham 1 det bliver så fint når man gør det men min mand siger at jeg stopper hans kreative flow :-)…………..Jeg har jo så endnu en chance med Lola så måske hun kan lave små fine tegninger (det læser jeg jo her). Nå men sorry mente ikke at skrive en novelle ville bare skrive at jeg synes hun er dygtig din datter.

  14. julie skriver:

    Det er bare noget andet med drenge. Jeg tror ikke, de har tid til den slags, og slet ikke til detaljer. Og nu er min datters far jo grafiker, og jeg er da heller ikke uden talent selv – så vi tegner rigtig meget herhjemme. Hun er også begyndt med tegneprogrammer på hans mac 🙂
    Og selv tak Mette – det var super hyggeligt, og jeg glæder mig allerede til foråret og din nye skolinie – husk at sende billeder, når de skal vises frem – for der er da virkelig noget at vise!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *