Mænd!

Herregud, de er jo hjælpeløse (og vi elsker jer!)

I morges:

Stoffer siger; jeg tænder lige lyset. Hvorfor, spørger jeg, der forsøger at få en halv time mere i mørke. Jamen jeg leder efter et par strømpebukser til Klara, siger han så. De ligger hvor de plejer, siger jeg. Hvor er det, spørger han… samme sted som de sidste 2½ år, siger jeg, i den kurv der står nederst til venstre.

…

Der er altså ikke nogen strømpebukser dér, siger han så. Jo der er, jeg har lige vasket mindst 5 par i mandags, insisterer jeg! Jamen der er ikke nogen i kurven, siger han. Har du taget den kurv nederst til venstre, spørger jeg??

…

nej… jeg har taget den til højre, siger han så. Okay, sherlock, synes du ikke selv det opklarer mysteriet så?? 🙂

Og så i eftermiddags:

Superhyggelig juletamtam i vuggeren. Fik god faglig snak med de to andre bibliotekarforældre på Klara stue (og konstaterer til min enorme glæde at jeg ikke er ene om mine faglige synspunkter og min kritik af den fremherskende ideologi på de fleste offentlige folkebiblioteker…nå, sidespor). Klara har fremstillet den absolut flotteste juledekoration af dem alle sammen (læs: ½ kg. ler, et stearinlys og 400 guldkugler med pind i…). Jeg har flettet 47 af de der komplekse stjerner og efter en stillestående dans om juletræet, kæmper alle med børn og flyverdragter, så vi kan nå hjem og se Bamses Julerejse kl 18.

Klara vil sidde bag på min cykel, og Stoffer får overdraget ansvaret for hendes juledekoration. På vej ud af indkørslen, spørger jeg ham om han har den, men han hører mig ikke, for han er i dyb dyb samtale med mayas far. 1 min efter spørger mayas mor mig, om vi huskede klaras dekoration, og jeg siger bare jaja, den har stoffer og tænker, at jeg jo også må have tillid til ham, og ikke være sådan en som tjekker op på ham hele tiden. Han har jo sagt han ville tage det, så det gør han (nok) også.

Vel hjemme stiger vi af cyklerne, og jeg spørger ham så, hvor han har den dekoration… Den står så nede i cykelskuret, oven på en saddel på en af de andre cykler.

Nå ja, hvad der kommer let går let. Måske står den der i morgen endnu?