Mens vi venter

Åh, hvor er de langsomme med den taske. Nu er der gået 2 dage, og den er ikke sendt afsted endnu fordi de lige skulle have bekræftelse på mine kreditkort oplysninger osv. Fair nok, og for kundens egen skyld, så der ikke bliver svindlet, men damn kom nu i omdrejninger. Det kan kun gå for langsomt. Jeg vågner om morgnen og savner den.

Klara vågnede tilgængæld i morges og savnede moster mette. Omtalte moster var her jo, da klara gik i seng, så for hende må det have forkommet ganske rimeligt at moster ville befinde sig i stuen endnu, her til morgen. For moster, som er single og 25 og har fri idag var sagen en ganske anden, så hun var gået i byen med sin ekskæreste. Unge mennesker nu om stunder. Nå, men Klara er vågnet og uden at vække os, er hun kravlet ud af sin seng, løbet ind i stuen og er blevet ganske skuffet over ikke at finde moster mette på sin rette plads. Derfor vågnede jeg så ved, at Klara kom tilbage ind i soveværelset og med et udstryk som et stort spørgsmålstegn slog ud med de små arme og spurgte Mette? METTE????

Der måtte jeg så skuffe hende, og for at gøre det hele endnu værre var vi løbet tør for havregryn. Hvordan kan den slags ske, når man nu har haft det barn i 2 år?? Så løber man sq da ikke tør for havregryn og mælk og den slags. Og bananer. Basis husholdning. Nå, måske fordi tankerne er på tasken, indkøb til festen på søndag og den jobansøgning jeg skal have skrevet inden d. 12.

Kl. 13.20 står den på 2 års undersøgelse ved lægen. Er spændt på barnets højde og drøjde og om hun følger sin kurve. Jeg så gerne, at hun bliver højere end mine 160 cm. Bare lidt. For hendes egen skyld, så hun nemmere kan købe fede bukser.