Så blev det sidste dag på arbejde. Barslen starter 2.5., men vi har fri i morgen, fordi biblioteket har lukket p.g.a. 1. maj.
En meget mærkelig følelse. Især fordi jeg er ansat som vikar og mit vikariat udløber midt i barsels perioden, så jeg ved ikke engang om jeg kommer tilbage, altså om jeg kan søge stillingen igen og om de ansætter mig igen. Alt det bliver ikke afgjort før omkring jul.
Så det er ikke på gensyn jeg siger i dag, men farvel, for en sikkerheds skyld. Og det er ret underligt, når jeg nu har været her i næsten 2 år.
Men det bliver dejligt at få fred og gå hjemme. At kunne sove og sove og sove, og sidde med stængerne oppe og stirre ud i luften. Og læse alle de gode bøger jeg vil have læst. Og endelig komme i gang med min redebygning. Nu har jeg haft alle planerne klar i hovedet de sidste måneder, men ikke haft noget overskud til at gøre noget ved dem, om aftenen efter arbejde.
Men nu skal det ske, og jeg glæder mig så meget til at føle, at jeg har bare lidt mere styr på tingene og lidt mere overblik.
Kæresten stresser med eksamensopgaver, og i søndags var vi på hospitalet og besøge hans 90-årige mormor, der ikke længere kan siges at være på toppen. Hun glæder sig ellers til at blive oldemor for første gang, men jeg er i tvivl om hun holder så længe. Jeg håber det, men jeg tror det ikke.
Min egen mormor er heldigvis lidt yngre og friskere, så hun når at blive oldemor. Jeg ved ikke, hvorfor jeg synes det er sådan en stor ting. Det synes jeg bare. 4 generationer af kvinder – der er bare et eller andet over det 🙂
Nå, må hellere forberede mig mentalt på en masse af de der hej-tykke kommentarer i dag, når de forskellige kolleger kommer og siger farvel. I mit næste job, ville jeg gerne have andre kolleger under 30. Det er lidt ensomt, også rent fagligt, at være hende-den-unge og alle andre har været her i 25-30 år.
vh Julie, 31+6
