My blog will go on!

Ja, så nåede jeg op på 59 kommentarer til The Celine-issue! Utroligt at de der fans bliver ved med at skrive, som de gør. Utroligt, for det første, at de gider og også utroligt at de fortsat mener at det er MIG som ikke har et liv, fordi jeg bruger for meget tid på at skrive om folk jeg ikke kan lide. Det tog mig måske 5 min. at skrive det oprindelige indlæg om min celinofobi, og i betragtning af alle de andre ting jeg laver, så er 5 min ikke lang tid.

For det første, har jeg aldrig sagt jeg ikke kan lide Celine Dion. Jeg kender hende jo ikke. Jeg har sagt, at jeg ikke kan lide sigøjner-harmonikamænds udlægning af hendes musik, jeg har sagt, at jeg ikke bryder mig om hendes musik og jeg har sagt at jeg synes, hun ligner en alien. Jeg ved ikke nok om musik til at kunne afgøre om hun rent teknisk er en dygtig sanger, men jeg ved nok om min egen smag og behag til helt bestemt at kunne afgøre, at hun bare ikke er min kop the.

For det andet, så er det her min dagbog og jeg skriver hvad jeg vil. Jeg tror virkelig ikke Celine Dion læser den og bliver personligt stødt over min holdning, men hvis hun ringer og klager, så skal jeg da være den første til at undskylde over for hende direkte.

Jeg kunne selvfølgelig også bare tage celine-folkets kritik til mig og blive et bedre menneske – nu med et liv! Så ville jeg få mit indlæg og alle deres kommentarer oversat og sende dem til Celine Dion, og så tror jeg godt jeg ved, hvem hun ville synes mindst om. Jeg tror hun har meget mere selvironi og humor end de der fans. Som berømthed overlever man da vist ikke uden. Jeg kan vel heller ikke være det første menneske i universet der ikke er vild med hende???

Nå, men nu har jeg så igen bevist at jeg ikke har noget liv, fordi jeg har brugt tid på at sige min mening… Ja, det er virkelig trist at være mig 🙂