Næstekærlighed

Øv et par sære dage det har været. Jeg har slet ikke kunnet lokalisere blogge gnisten. Der er heller ikke sket så meget og så bliver ens blog rimelig kedelig.

Har tænkt meget over den debat der verserer i andre blogs, om hvad man skriver og hvem man inviterer indenfor hvor og hvornår og hvordan og så videre, og jeg er kommet til den konklusion, er her er i allesammen velkomne. Tror heller aldrig jeg har slettet en kommentar, ikke engang de ledeste af de lede fra celinefolket. Eller den fra hende der Anette, som var sur. Nu skriver jeg måske også ret sjældent kontroversielle ting, så på den måde er jeg jo forholdsvis fri for debat 🙂 Medmindre vi lige skal tage en rask libero versus pampers catfight? Men folk som skriver onde ting tager ikke rigtig noget fra mig, for de kender mig jo ikke. De anskueliggør jo sådan set bare, hvor sure og bitre de selv er. Og det har jo ikke noget med mig at gøre.

Tilgængæld har jeg opdaget – lidt sent – at det er lykkedes mig at blive normineret som Årets Dårligste Blog. Altsammen på grundlag af et enkelt hysterisk indlæg om kronprinsessens gravididtet :-))) Tror heldigvis den Blogpris er gået i sig selv igen, men jeg har altså først opdaget det nu, fordi jeg har fået den der statestik dims og kan se hvem der linker til mig osv. Og det fører mig lidt tilbage til den førnævnte debat, og det der med hvem der bestemmer hvad om hvem. Ham som forsøgte at lancere den her blogpris er i hvert fald ude på et skråplan, hvis I spørger mig. Man kan ikke på den måde gøre sig selv til dommer over andre og over andres opfattelse af kvalitet. Og så endda en venstremand, som burde formodes at ville gøre op med smagsdommeriet?? Lev og lad leve, jeg kan ikke sige det ofte nok. Pas din egen have, dyrk din egen jord, opdrag dine egne børn ordentligt og elsk din næste som du elsker dig selv. Så kan det altså ikke gå helt galt.

Har i den forbindelse (det med næstekærligheden) også taget konsekvensen af min kedsomhed og meldt mig selv til Dansk Flygtningehjælp, hvor jeg nu forhåbentlig skal hjælpe til 2-4 gange om måneden med noget lektiehjælp for unge med anden etnisk baggrund som tager en ungdomsuddannelse og ikke kan få lektiehjælp derhjemme. Vi venter og ser, om det falder på plads.

Har også købt for en mindre formue dyrelæge-rekomanderet kattemad til de dumme katte. Så er min samvittighed ren.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

5 Kommentarer til Næstekærlighed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.