Nyt år – nyt led i kæden.

Sådan føles det. Min mormor døde i dag.

Hun sov stille ind, som man siger. Hun sov, så trak hun vejret langsommere og mere ubesværet, og så holdt hun helt op. Og så var hun væk. Det var værdigt og uden smerter og helt fint, når det nu skulle være. 91, et langt og godt og rigt liv med mand og gård og 5 livlige døtre, 5 livligere børnebørn og 2 ekstremt livlige oldebørn. 

Så nu er det hele rykket en tak, og jeg starter det nye år med at stå næst-yderst i rækken. Jeg har ikke flere bedsteforældre. Nu er mine forældre de gamle (ja, sorry, men det er I altså), jeg er den voksne og mine børn er virkelig børnene.

Jeg har grædt lidt, men det er mest når jeg tænker på den mormor hun var, før blodpropperne i hjernen. De sidste år har hun været en mormor-light, glad og tilfreds og vild med oldebørn, men uden den store korttidshukommelse og svær at føre en samtale med. 

Jeg husker hende, for køkkenet. De evindelige forsyninger af mad, hjemmelavet med kærlighed, den konstante omsorg og varme og “tag nu lidt mere”. Jeg husker hende for hyggen, trygheden, stabiliteten. I mange mange år gik jeg om til hende og morfar hver dag efter skole. Vi læste eventyr. Vi hørte bibelske historier på lydbånd, med billedbøger til. Vi spiste boller og franskbrød og frikadeller. Jeg laver selv frikadeller efter hendes opskrift. Hun var den bedste, den perfekte mormor. Hun arbejdede hjemme, da hun arbejdede – hun arbejdede jo altid – , og hun var således altid til stede, altid rolig, havde altid tid, på trods af de mange huslige gøremål. Mormødre som hende findes der ikke mange af mere. Mormødre i dag arbejder jo, og har deres eget liv på en anden måde end mormødre af min mormors generation. Min mormor levede og åndede for sin familie, for os. Hun har givet mig så meget.

Jeg er glad for, at jeg nåede at give hende de oldebørn, for jeg ved de var en stor glæde for hende. Og jeg er så glad for, at vi havde den sidste jul sammen med hende. Hvor hun var frisk og glad og tilfreds. Det er sådan Klara kommer til at huske hende.

Jeg er ked af det, og jeg savner hende. Men på en måde, har jeg allerede savnet hende i flere år. Og jeg er glad for, at hun fik fred på så fredelig en måde.

Så nu vil jeg ligge mig ind i ske med en varm 33 årig i ryggen og en sprællevende knap 2 årig i armene, og så går det nok. Der er masser af liv. I al almindelighed.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

24 Kommentarer til Nyt år – nyt led i kæden.

  1. bish skriver:

    kondolere – det er altid hårdt at miste dem man holder af, jeg er glad på dine vegne for at du har fået så mange gode minder med / af hende.
    Må dit nye år bringe dig det du ønsker dig og alt muligt godt til dig og dine.

  2. Katrine skriver:

    Kære Julie,
    jeg er ked af at læse at du har mistet din mormor – men glad for at høre at hun fik fred på så stille og rolig en måde.
    Da min farmor døde for mange år siden, havde jeg det ligesom dig – at min rigtige farmor egentlig havde været væk i flere år. Og jeg tænker tit på at det er lidt synd for min datter, at hun ikke kommer til at opleve det der helt tætte, hverdagsagtige forhold som du beskriver, med nogen af sine bedsteforældre. Den der varme, tryghed og ro, hvor man kan få lov bare at “være” – uden for megen snak og spørgsmål, burde være alle børn forundt.
    Og hvor er vi dog heldige, at have fået lov til at opleve den.

  3. Jeg kondolerer. Det er et tab, lige meget hvornår det indtræder. Du har skrevet nogle smukke ord om din mormor, som lever videre i dig og dine børn. Der er ingen tvivl om, at det er et tab for dig, men det er godt, at hun fik en fredelig, stille og værdig død.
    Mange tanker til dig
    Katrine (hende den anden)

  4. Marlene skriver:

    Kære Julie, er ked af at høre om dit tab. Til gengæld er det fantastisk skrevet, keep up the good work i 2010. Vi er nogen, som gerne vil forstyrres på vores arbejde 🙂
    Kh. Marlene (Astas og Viggas mor)

  5. julia skriver:

    Kære Julie – Det gør mig ondt for dig og for alle de andre hun har efterladt sig. KH

  6. Anette skriver:

    Kære Julie – hvor er det smukt fortalt…og hvor er du heldig, at netop sådan en mormor jo på sin vis lever videre i dig.

  7. Pia skriver:

    Kæmpe knus til dig Julie. Kh Pia

  8. Christina skriver:

    Meget smukt skrevet Julie – de minder er værd at huske. Jeg tænker, at hun har været så heldig med sit lange liv, at det nok var rette tid efter sygdom etc. Hun vil altid være jer nær.
    Håber du har sovet godt i nat – varmt og uroligt 🙂
    Kram fra C

  9. Sara fra ND skriver:

    Kære Julie, Også et stort knus herfra. Kh Sara

  10. Lisbeth skriver:

    Kære Julie. Det gør mig ondt at høre at du har mistet din mormor.
    Du har beskrevet hende på en meget smuk og levende måde.
    Varme tanker herfra.
    Kh Lisbeth

  11. Marianne skriver:

    Kondolerer Julie. Og som de andre siger – meget smukt skrevet.

  12. Therese skriver:

    Jeg kondolere.
    Det er aldrig sjovt at miste nogen man elsker.
    Du formår på din egen måde, at beskrive lige netop den mormor hun var for dig – og hvor er det smukt, Julie.
    Jeg fik gåsehud og tårer i øjnene – for hvis det der ikke er kærlighed, så ved jeg ikke hvad er.
    Kram.

  13. visitsen skriver:

    Smukt.
    Også det faktum at døden kan være en lise, når den kommer når livet er rendt ud. Livet er for de levende og vores minder. Og dem har du jo heldigvis så rigeligt af. Dejligt.

  14. Stine skriver:

    åh…det er jeg ked af!
    jeg mistede min farmor for 5 år siden og jeg savner hende stadig. Det er bare nogen underligt noget at miste mennesker, man holder af….om de så er 97 eller 54 år….
    Knus
    Stine
    sb-umama

  15. Kirsten skriver:

    Det er dejligt at læse om dine minder. -Det lyder smukt, rart og trygt.
    Jeg bliver selv en lille smule misundelig (eller nærmere trist) over, at jeg ikke den slags minder om mine bedsteforældre, der først boede langt væk, og derefter døde, da jeg ikke var så gammel, at jeg rigtig har kunnet nå at huske dem.
    Det er også dejligt at læse, at din mormor fik så rolig og god en afslutning på først et langt liv og til sidst en god jul med jer alle omkring sig. Lykkeligere – midt i sorg – kan døden vist ikke være.
    Kh

  16. Signe skriver:

    Ked af at læse om din mormor. Det er sejt, når man har et tæt forhold til dem. Min mormor døde for ti år siden, og jeg savner hende stadig. Er ked af, hun ikke fik lov at se sine børnebørn. Min morfar er lige fyldt 100, men han er ikke rigtig hjemme længere. Og har derfor heller ikke glæde af sine børnebørn.
    Men begge har haft lange, gode liv. Og de var fantastiske bedster, da de kunne. Minderne er gode, og de er dejlige at ha’ tilbage. Jeg har min mormors vielsesring, som jeg skatter og passer på, men ellers har jeg kun minder og billeder. Som ligner dine en del og alligevel ikke er som andres. Selvfølgelig.
    Godt nytår.

  17. Rina skriver:

    Jeg kondolere også.
    Ville blot sige, at jeg en dag håber at mine børnebørn vil kunne sige/skrive det samme om mig, at jeg gjorde en forskel i deres liv, at jeg var verdens bedste mor og mormor og altid vil blive huset og elsket. Det er meget smukt skrevet.

  18. Marie skriver:

    Åh, sikke noget. Frygteligt at miste…frygteligt! Mange tanker til dig og din familie.
    ps. enig med de andre…SÅ smukt skrevet.

  19. Sanne skriver:

    Så fint skrevet, jeg føler med dig. Jeg savner mine bedsteforældre hver dag og det er nu 15 år siden min bedste døde som den sidste.

  20. DFO skriver:

    Trist at høre. Den sidste tid har lært mig at det nogen gange er bedre at undlade at sige noget hvis man ikke lige ved hvad man skal sige, end at projicere alt sit eget ud, så jeg vil bare sige at jeg læst dit indlæg, og fornemmer både tristhed og glæde i det. Hvad du føler hvornår styrer du nok bedst, men knus herfra… Godt nytår, trods alt!

  21. Frau Putz skriver:

    Dejligt med sådan nogle minder – også for de oldebørn, som nåede at opleve hende.
    På trods af det triste ved at miste hende, var det dog godt, at hendes afsked med dette liv blev så fredfyldt. Det er hårdt at se folk lide, og det slap I heldigvis for.
    Mæt af dage, mæt af oplevelser. Sådan skal det være.
    KH Frau Putz

  22. julie skriver:

    Tak for de mange søde kommentarer. Bisættelsen var i dag.
    A – jeg aner ikke, hvem du er. Men nu tuder jeg igen. Hvor er det synd for dig og din mormor.

  23. A.. skriver:

    Kære Julie
    Trist at læse at du har mistet din mormor, men hvor skriver du smukt om hende. Sådan et forhold kunne jeg godt have tænkt mig at have haft til min egen mormor. Eller at jeg blot havde lært hende at kende.
    Den mulighed fik jeg desværre ikke, da jeg flyttede til udlandet sammen med min familie da jeg var ganske lille og så hende kun ganske ganske sjældent. Årene gik og min mormor blev mere og mere senil og hun døde. Da vi derefter skulle tømme hendes bolig fandt vi en stor, sort sæk fyldt med nyt legetøj – det viste sig, at hun i alle de år jeg var væk havde samlet legetøj til mig. Hun tænkte ikke længere rationelt og forblev i den tro, at jeg en dag ville komme hjem til hende – stadig som den lille pige – og så kunne hun give mig de mange gaver.
    Håber du får et dejligt år trods den triste start.
    Mange hilsner fra A..

  24. miss mikkelsen skriver:

    Du beskriver så fuglene synger, og den lille knude der nænsomt udfolder sig i min mave føles som om at den er min, og ikke din.
    Jeg er ked af at høre om dit tab, men det føles som om at det du har haft, har været det værd. Tab får som oftest hos mig reflektion i gang, og tak for det. Jeg skal bruge min dag på at huske det, der gør det hele værd. Her hos mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *