OH, the joys of parenting…

Nåmmen, gæt hvad?

Hvem blev mon så vækket IGEN i nat, af et skrigende barn?

Eneste forskel – denne gang var det ikke mit eget. Faktisk havde jeg godt bemærket, at man kunne høre et barn skrige et sted, sådan omkring den der allround godnat-tid mellem 19.30 og 20.30. Det er jo ikke noget man bider videre mærke i. Naboen har en to-årig, genboerne har nogle meget skrigende 5 og 7 årige og den anden genbo har en som må være lige lidt over et år.

Omkring 02.10 vækker skrigeriet mig så. Den slags lyder virkelig uhyggeligt, midt om natten. Min umiddelbare reaktion var dog at stå op, gå på toilettet, tisse – og så kaste lidt op. Kan man jo altid gøre, bare for en god ordens skyld. Men også fordi… altså, shit jeg fik kvalme af det skrigeri. Og koldsved.

Gik ind i seng igen, og så var stoffer også vågen. Kan du høre det? spurgte jeg. OM jeg kan, sagde han… og så var vi tavse lidt, mens vi begge helt klart overvejede om der er nogen mulighed for at fortryde projekt barn nr. 2 nu. Er der nok ikke. Men jeg fik det virkelig virkelig dårligt. Jeg tror bare ikke jeg kan klare et år med sådan nogle nætter igen.

De havde tændt lys derovre, og det er altid en fejl, hvis I spørger mig. Man får ikke overbevist et barn om at det er nat, ved at tænde lyset. Men måske var han syg? Eller ved at få nogle tænder? Kan også være de var ved at plage livet ud af ham? Mange børn skriger på den måde, som om de er ved at dø. Kan tydeligt huske de nætter med Klara, hvor jeg ikke kun bekymrede mig om hendes ve og vel, og min egen mentale sundhed, men sandelig også om, hvad alle de stakkels, hårdtprøvede naboer dog ikke måtte tænke om os. Hun skreg så højt, så desperat og så vedvarende, at jeg ofte frygtede besøg fra det svenske børneværn. De må have kunnet høre hende, der hinsidans.

Og man får sådan lyst til at gøre et eller andet. Bree fra Desperate Housewifes ville være gået over med en kurv friskbagte muffins. Jeg kunne bare godt tænke mig at fortælle dem, at det går over. Med mindre de virkelig plager ham, for så går det jo ikke over før de holder op, og så burde jeg henvende mig til nogle helt andre end dem selv. Men jeg tror seriøst ikke, at nogen står op kl. 2 om natten for at plage livet af deres barn. Den slags kan man lige så fint gøre i dagtimerne, og så få sin nattesøvn med i købet.

Åh kæreste Gud, hvis du findes der ude et sted, og har tid midt i alle katastroferne, børsnoteringerne og de vanskelige fødsler – gider du så lige sikre mig et nemt barn denne gang? Bare så vi alle sammen kan opretholde forestillingen om, at der findes en form for retfærdighed. Den må gerne have flyveører, en ekstra tå eller være en dreng – bare den er STILLE om natten. Tak. Var bare det.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

5 Kommentarer til OH, the joys of parenting…

  1. Line skriver:

    Nåmen det eneste positive er vel så bare, at jeres bebs kan tillade sig at skrige mindst ligeså højt ;-S
    Så kan jeg da lige fortælle om min etårige (søn) der lige brugte en times tid på at kaste op 1 gang? 2 gange? 3 gange? NEJ: 4 GANGE i nat!! Heldigvis har barnet verdens mest tålmodige far… (Jeg er nu ellers en god mor, og jeg var også sød mod ham…) Men hvorfor opkast om natten?! Hvorfor al den drama?!
    Hilsen Line

  2. Karin skriver:

    Kære Julie
    Jeg kan slutte mig til det beroligende kor. Gustav tog en evighed for at amme – også om natten. Han græd ikke om natten, men han kaldte igen og igen, til han var over 3 år. Der var noget galt, hvis jeg ikke havde været inde hos ham 2-3 gange hver nat, indtil han var 3,5.
    Ida, hun spiste på 5 min., sov igen, sov længe, og siden hun kom på eget værelse som 10 måneder, har jeg stort set ikke hørt noget fra hende om natten.
    Kærlig hilsen
    Karin

  3. Liza skriver:

    Hej Julie…
    Altså, da jeg fik Casper brugte jeg jo hver nat de første 2 år på at stå op mellem 10 og 15 gange… Da vi lige havde fået vores nattero tilbage, blev jeg gravid med Nikolaj og var virkelig nervøs for at skulle bruge to år mere på det, yrks, jeg kunne lige se i ånden, at jeg skulle stå der med et skrigende barn hver nat i TO ÅR MERE !!
    Men – Nikolaj poppede ud, skreg lidt og holdt så op. Han vågnede kun to gange om natten det første halve år, knurrede lidt, fik mad og sov så igen. Sov igennem da han var ½ år… Noo Problems siger jeg dig 🙂 Så det KAN godt lade sig gøre at lave en “ordentlig” unge, he he…
    Du klarer den, for det gør du bare, sådan er det – det er sådan noget mødre kan og ellers kan man overlade ungen til faderen mens man selv raser ud på den vildeste trøste-shoppingtur ever 🙂
    Hilsen Liza

  4. lene nehlsen skriver:

    En ekstra tå er nu heller ikke at kimse af 😉
    ………………………….det havde min datter jo! OG har til gengæld altid været stille og nem sååå.. good luck!

  5. Sara skriver:

    Kære Julie
    Min nummer to har, om muligt, været endnu mere vågen om natten end sin storebror 🙂
    God fornøjelse – hehe.
    /Sara

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *