OMG

Så har min førstefødte været i skole i nogle uger. Og hvad har vi så fået ud af det?

1) starten på en Diddl samling. Yes, fem dage gik der og så var hun med på den vogn.

2) en total blasert præ-teenager. Ligegyldig hvad du spørger hende om, får du et af to mulige svar. Det ene er:

“tsch” – en utrolig realistisk talk-to-the-hand-cause-the-face-ain´t-listening lyd, som kan betyde alt lige fra at du er det mest åndssvage hun N O G E N sinde har set/hørt/mødt, til at det faktisk er ok interessant det du dér kommer med.

Eller, du får det mere direkte svar: hvad tror du selv?

Ja, JEG troede blandt andet, at børn skulle være væsentligt ældre, før de talte sådan til deres mor????

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

12 Kommentarer til OMG

  1. læser fra udlandet skriver:

    ÅÅÅHHHH, hvor er jeg glad for at høre, at det ikke kun er mit eksemplar af en datter, der pludselig taler sådan. Har sommetider sådan en lyst til at ruske hende, for hvor kan hun dog være øretæveindbydende. :o)

  2. Marie skriver:

    jeg kender en 4 årig der siger: “Hvad tror du selv”….til ALT!!
    Husker det altså som om jeg nærmest var 12 før jeg sagde sådan.

  3. FruGosch skriver:

    Min 8-årige er for det meste meget sød og kærlig….og STORkysser stadig sin mor….hmmm, mon DET ender…? Det håber jeg da!!!
    MEN, han kan både være eddike sur og fornærmet over INGENTING, når han er træt, eksempelvis bare når man sødt siger “Godmorgen”, hvortil han vrænger: “Århhhh, så hold dog OP!” Eller også siger han: “Gider du lige!” Og når jeg bliver sur eller ja okay, småhysterisk siger han eksempelvis: “Rooooolig mor!” Og herefter, henvendt til min kæreste: “Mor, hun er sådan lidt bimmelim nogle gange.”
    Han siger også: “Hvor er du ÅNDSsvag, lissom!”
    Og når jeg siger: “Tør dig lige om munden, du har noget siddende, siger han nonchelant : “Jeg er sgu da ligeglad.”
    Med masser af humor siger han nogle gange, når han laver en fejl eller noget er irriterende på sådan en lidt hyggelig måde, noget han har hørt en eller anden sige engang – og det er helt udenfor kontekst, men så siger han bare: “FOR helved` Hund!”
    Han bander også ret meget….hmmm, hvor har han det fra? VIDST ikke kun fra skolen 😀 Men det er rigtigt, de begynder at tale helt anderledes….Åh ha ja, de bliver så store!
    Min dreng har i år gymnastik med pigerne fra klassen (sidste år med drenge fra paralleklassen og forrige år med pigerne, hvor de badede sammen)
    Mor (mig): “Bader I så sammen med pigerne?”
    Han: “Ahh, Hallo Mor, hvad tror du selv, vi går jo “lissom” i ANDEN klasse!!”
    Smil fra Rikke

  4. Johanne skriver:

    Jeg ved ikke hvad jeg tror – bader de saa sammen???
    Ih altsaa taenk at der gaar saa kort tid foer de taler saadan. Og taenk hvis vi bliver herovre i USA, saa skal Ida jo starte i skole som 4-aarig (eller 3-arrig, jeg aner det faktisk ikke…maaske er hun allerede startet i skole? Paedagogerne synger i hvert fald lystigt “Ida came to school today, school today school today” naar hun ankommer om morgenen….og naeste aar kan vi mod betaling faa hende undervist i matematik i vuggestuen), og saa er der ligepludselig ikke lang tid til.
    Herligt med Didl samlingen, det tror jeg heldigvis ikke I bliver saerlig traette af at bruge penge paa……
    KH

  5. julie skriver:

    Tro på det, Johanne!
    Vi er allerede trætte af det. Hun fik sin far til at købe to blokke til hende, som hun så skulle bytte med. I stedet forærede hun halvdelen af arkene væk for hjemmelavede papirspenge og klippede den anden halvdel i småstykker.

  6. Anna skriver:

    Oh my god! Hvor kan jeg også godt relatere her – Min også ellers meget søde, stille, betænksomme datter siger pludselig: “Hvad kigger du på?????” med en meget ucharmerende tone til sin lillebror – og den anden dag kom hun hjem med en tegning hvor hun selv havde skrevet: Til Lucas (lillebror) pis lort. JA PIS LORT stod der med hendes skønne børneskrift, det har Marcus fra klassen da lige lært hende.
    Hun drøner også ind på værelset og smækker døre og skruer HELT op for musikken når moren tillader sig at gå mod hendes ønsker.
    Jeg troede også liiiige jeg havde 5 år til at finde ud af hvordan jeg vil reagere på det, men….
    Jeez, det går bare stærkt!
    Men TAK for at jeg nu føler mig helt normalt (og at jeg har en helt normal datter)
    KH. Anna

  7. Julie skriver:

    Anna – du ER helt normal. DU er helt normal. Du er HELT normal.
    Anne – øh, nej, for hendes uduelige mor har først i fredags fået betalt til det der skolemælk, så hun er bagud med det. MON ikke hun nok skal indhente det. Driftig søn du har, ellers. Respekt.

  8. Karin skriver:

    Julie, jeg ved ikke, om I er startet endnu, men må jeg anbefale: Lommepenge. Det er utroligt befriende at kunne sige “Jamen, det må du da gerne KØBE for dine lommepenge” istedet for at diskutere, hvad de kære børn skal have forærende af alle de ting, de gerne vil have.
    KH
    Karin

  9. Anne skriver:

    Men hun er endnu ikke begyndt at omregne alt til den hårde valuta Mælkelåg? Det er ellers en ting, vi diskuterer meget her i huset. Specielt da JC overvejede at gå over til kærnemælk.
    – Men du kan da ikke fordrage kærnemælk?
    – Nej, men måske kan jeg vænne mig til det. Kærnemælkslågene er bare SÅ meget mere værd, fordi de er så sjældne!
    …Og så vil jeg undlade at gå i detaljer med dengang han kom hjem med skoletasken helt fuld af låg, fordi han og Natasja havde kysset i puderummet, og taget entré fra de børn, som ville ind og kigge på. Oh yeah.

  10. Aaaaaaaaar haaaar haaaar, det er ikke noget at grine af, men hvor er det sjovt! Julie du må finde et ligeså talk-to-the-hand-agtigt svar på tiltale. Glæder mig til at høre hvad. Hihi, sagde (stadig) småbarnsmoren 😉

  11. julieumulie skriver:

    Min veninde havde i dag været til familie føsda hvor hun for første gang havde mødt morens kærestes datters datter. Datteren Hannah var startet i skole netop nu i August og alllt hva de spurgte hende om var blevet mødt med et NEJ! Er det dejligt at være begyndt i skole NEJ! Vil du med på Barbie udstilling NEJ!! Og sandheden var altså at hun var mega glad for akolen og fuldstændig vild med Barbie!!
    Husker altså virkelig ikke at jeg var en flab som lille.
    Mht. Diddle så laver jeg min egen skole hvor Diddle og Bratz er forbudt, men man må dog godt være flabet til en vis grænse!!!

  12. Rikke skriver:

    Og min søn – femethalvt – er lige startet skole & SFO. Kommer glædesstrålende hjem og siger “Mor, ved du hvad jeg har lært i dag??” Hvorpå han stikker mig langemanden, smiler op til begge ører og erklærer “Fuck!” Hvilken grimasse passer der????
    KH Rikke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *