Opdateringer i bloggen

Ja, jeg venter stadig på den taske og keder mig bravt i mellem tiden. Min eftersigende romantikhungrende kæreste er taget til et musikarrangement ved havnefronten – på en varm dejlig sommer aften – uden mig. Hvor er logikken i det?? Jeg er holdt op med at lede. Men han har lovet at arrangere noget for os og med os, i næste uge. Det er næsten, kun næsten, mere spændende end det med tasken…

I stedet sidder jeg og føler mig som en hosboende barnepige (der også leverer diverse andre ydelser – f.eks. frikadeller og rygmassage) og roder lidt med bloggen og lidt html og har fået indsat lidt personlighedsgøgl og en ny fødselsdagstæller for Klara. Jeg synes selv, det er blevet meget nydeligt. Så kan ingen mere være i tvivl. Hvis de var.

Jeg er færdig med indkøbene til søndags fødselsdagsfest og mangler nu bare at tilberede en spandfuld frikadeller, noget pastasalat med ananas, bacon og tun, og den snart danmarksberømte couscous salat a la julie til omkring 30 mennesker. Jeg synes mange af dem som først havde meldt fra, nu melder til igen (måske fordi de har set at det bliver fremragende vejr, og så gider de godt være i haven??) og det besværer min planlægning. Men heldigvis er jeg omgivet af gavmilde mennesker, og der er flere som tager noget med.

Nina: mini pizzaer og muffins. Min mor: pølsehorn og pindemadder (hvilken slags fest tror hun det er? mangler bare hun dukker op med cornichoner og fyldte oliven, og så ER mit liv som bridget jones's) Min svigermor: flere frikadeller – dem kan man kun få for lidt af. Min mormors søster: hjemmebagte boller i hobetal. Malo: chokoladekage. Min moster og onkel Behrooz: iransk kyllingesalat. Synes jeg mangler nogen… eller noget? Nå, i så tilfælde har Netto søndagsåbent.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

En Kommentar til Opdateringer i bloggen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.