Psssst

Første indlæg fra ny arbejdsplads! Sidder her ved eget skrivebord, med egen PC og eget direkte tlf.nr. Wauw. Ligner næsten rigtig voksen. Bliver nok snart afsløret…

Har fået ferie i morgen, fordi stoffer skal op og forsvare sit speciale og sådan set bliver cand.it omkring kl 11. Også wauw. Har også fået restferiedage op til påsken, så jeg skal først sidde på min pind igen d. 19. Ret stort wauw, hvis I spørger mig. Man værdsætter sin frihed, når den ikke længere er påtvungen.

Kommer i Jyllands Posten på søndag. I artikel om selvbiografier. Og jo, det er da på en måde det jeg skriver.

Nå. Tror nok jeg har fri nu? Havde lang tur herop i morges pga ikke færre end to uheld på ringvejen. Først en dame, hvis bil var gået i stå i det yderste spor. Pænt trist sted at holde i vejen. Og længere henne holdt der en bil, med køleren i flammer, ude i nødsporet. Dårlig amerikansk film! Og så kørte vi allesammen riiiiigtig langsomt forbi, fordi vi ville se, om den virkelig eksploderede efter få sekunder, ligesom på førnævnte film. Skete ikke. Lidt øv.

Vi ses derhjemme!

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 Kommentarer til Psssst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.