Shop til du skammer dig…

… eller til dit bækken siger nej? Fysisk smerte er ofte en langt bedre stopklods end lidt tilfældig købers skamfuldhed. Men nu er jeg altså færdig. Det lover jeg, i hvert fald i denne uge…

Men altså, Anna flytter til Bornholm med familien. Så vi skulle jo lige mødes, og vi skulle da have lidt sushi sammen – måske for sidste gang?

Og så kom jeg da forbi lidt butikker. Og der er jo udsalg og den slags, ikke? Nå. Men så her er, hvad det endte med.

Først var vi i Superlove. Og det var Annas skyld, fordi hun skulle bytte nogle støvler. Og så havde de tilfældigvis en cardigan på udsalg, som jeg har kigget på længe. Den her, men bare i blå. Og den er elastisk nok til at gravidmaven godt kan være i den!

cardigan

Så kom jeg forbi Kaiku, hvor der også er udsalg. Her fandt jeg en sort t-shirt fra Thelin, som jeg ikke kan finde noget billede af. Men den minder meget om den her kjole, den er så bare kortere. Og sort. Og igen – den går både med og uden mave.

thelin

Så var jeg et smut i Casalinga, hvor de også har udsalg, og der endte det med to små kopper til de piger der snart er to af. Og nogle nye greb til den gamle kommode i stuen, som skal males og shines op. Den har faktisk kun to greb tilbage, ud af seks. Jeg købte to i rød, to i lilla og to i grøn.

grebkrus

Så var jeg i Grønlykke.com og købe noget voksdug til det nye klapbord i køkkenet. Det har nemlig vist sig, at vi sidder der hele tiden. Og at malingen ikke rigtig kan holde til det. Sær maling. Og da vi købte den, sagde vi altså, at det skulle være til et bord i et køkken, så det burde være den rigtige slags. Den har været tør i en md nu, men hvis man stiller en kop, så kommer der et ring-mærke. Så nu dækker vi det bare til. Det blev den her dug, som passer i farven til køkkenlamperne.

voksdug

Nårh ja, og så kom jeg forbi Karusella i Jorcks Passage, hvor der sørme også var udsalg. Og her fandt jeg det baby sengetøj fra Katvig, som jeg længe har haft et godt øje til, til halv pris! Det er det her, som hedder Valley Print.

sengetøjbuks 

De havde også de lilla strikbukser fra Katvig, sat ned til halv pris. De er så lækre, at man ville ønske de lavede dem i voksen str.

Købte jeg mere? Ja, man både håber det og frygter det lidt, ikke? Jeg tror det ikke… så har jeg i hvert fald allerede glemt det igen.

Men dagen før det, købte jeg en autostol til baby, også på udsalg, hos Babysam. Leje af en, alt inkl., løb op i 650 kr. Og lige ved siden af stod en helt ny og bedre model, som jeg kunne eje for 999. Og tænk, så stod jeg dér og tænkte, at vi jo nok alligevel skal have nr. 3 en dag! SÅ har de hormoner da vist også taget overhånd. Nogen stop mig, før det kammer over. Men jeg købte altså den Rømer baby safe plus, og den ser sådan her ud, men har bare en lysere farve, fra sidste års kollektion:

autostol

Nå. Men sådan gik den uge så. Og i dag var jeg også på cafe med nogle andre damer med meget store maver, som skal føde i feb. Det var rigtig hyggeligt, og jeg må sige, at jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til underholdning og sociale aktiviteter under den her barsel. Der skal nok blive spist noget chokoladekage og gjort nogle indkøbscentre usikre, med den omfattende Morfia. 

 

 

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

6 Kommentarer til Shop til du skammer dig…

  1. Wow. NU har JEG da i hvert fald ingen skrupler over at have shoppet alle børnepengene op allerede. Hehehehe. Fantastisk! Gå da lige amok 🙂

  2. Annette alias MissB skriver:

    Gode investeringer! Især hvis 3’eren kommer engang 😉 Glæder mig til jeg har født og er mere mobil igen, så gir vi den gas… indtil videre plejer jeg mit shopper-gen ved at læse om dine vilde udskejelser her, ja og så små-shoppe online. Men i nat drømte jeg, at vi var i Tivoli, og at du ville købe blæksprutte-karusellen. Tivoli-folket var allerede i gang med at tage den ned og pakke den ind til dig??? Du mente nemlig bestemt at den kunne være i barnevognen, men gavepapir skulle der til.. ;-))

  3. julie skriver:

    Hahahahahahahahaha 🙂 Hvor sejt. Især at de bare lod mig købe den…

  4. Annette alias MissB skriver:

    Hey – hvad kan man gøre – stoppe en gravid – forget it!! ;-)))

  5. Trine skriver:

    Skønne sager 😉 Men må lige høre, hvad det er for nogle køkkenlamper i har, da vi har den samme slags voksdug på, som du har købt. Ælsker den der douce aquagrønne farve…

  6. Anette skriver:

    hej Julie,
    fantastisk! De der greb fra Casalinga var lige præcis hvad jeg skulle bruge til baby-kommoden der er blevet malet gul, så jeg fulgte i dine fodspor igår. Jeg kan dog ikke slå din ihærdighed, maven dirigerede benene hjem igen allerede efter 3 butikker 😉 Men kommoden er fin – og klar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *