Skilsmisse lektion 2, soundtracket

På trods af at Tina Dickow har skrevet en sang om stort set hver eneste følelse jeg nogensinde har haft, så er det fysisk umuligt for mig at lytte til hende når jeg er rigtig ked af det. Det kommer for tæt på. I det hele taget er der meget musik jeg ikke kan tåle i disse uger (mdr) for så krakelerer alt det jeg holder så hårdt sammen på. Og det har jeg ikke altid tid til. Eller rum til. Måske kommer der en tid til at falde fra hinanden og gå i spåner og hyle mod månen, men den tid er ikke lige nu. Fordi undertrykte følelser er mega konstruktivt.

Så jeg lytter til The National, for energien og selvironien og dramaet.
Og ellers, må jeg med skam erkende, bliver det til rigtig meget underlødig popmusik der kan danses til og som for det meste er noget mine børn introducerer mig til. Jeg prøver stadig at Shake det off. Og jeg ser ret meget New Girl og tænker, at hvis jeg ikke havde to børn, ville jeg gerne have tre drengevenner og bo sammen med dem.

(null)
Så ja. Skilsmissens underlødige soundtrack. Lad mig endelig vide, hvis du har det ideelle nummer at tilføje til listen… Og lad være med at tage sangene bogstaveligt, de er ikke, jeg gentager IKKE, en eksakt gengivelse af min situation. Det er bare sange.

Og så de her to, for ikke at dø helt af selvmedlidenhed:

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv og tagget , , . Bogmærk permalinket.

21 Kommentarer til Skilsmisse lektion 2, soundtracket

  1. Erika skriver:

    Søde Julie,
    Hvis jeg var dig, ville jeg høre Pink til jeg fik tinnitus… og så lidt længere.
    Jeg bliver heller aldrig for gammel til at høre “I will survive” i livskriser.
    Og så er min erfaring, at verden er smukkere, finere og på alle måder bedre på den anden side af en skilsmisse.❤️

  2. Helene skriver:

    Da jeg blev skilt hørte jeg netop Tina Dicow, når jeg skulle svælge i det – og det skal man jo engang imellem.

    Jeg blev forladt og kunne ikke sige skilsmisse de første 3 måneder uden at begynde at græde (netop fordi man holder så meget sammen på sig selv, når man er sammen med børnene), så jeg har grædt overalt – kantinen, kreditforeningen, banken, vuggestuen… Man vænner sig til at starte med at undskylde at “jeg er altså sådan en der tuder”.

    Samtidig havde jeg det også sådan at “jeg skal vise ham, skal jeg”. Nu er jeg jurist, så der gik to måneder, så var bodelingen på plads, han var købt ud af huset og alle hans ting var pakket på den der “tømme en skuffe direkte ned i en flyttekasse”-måde (han var flyttet hjem til hende han påstod han ikke havde haft en affære med, så jeg var lidt vred), mens jeg hørte “så kan du også rende mig sange”. Her er en udemærket playliste https://www.youtube.com/watch?v=pc0mxOXbWIU&list=PL32C106D4CDCAD9F6&oref=https%3A%2F%2Fwww.youtube.com%2Fwatch%3Fv%3Dpc0mxOXbWIU%26list%3DPL32C106D4CDCAD9F6&has_verified=1 Det virker ikke som om, det er der I er, men så kan man være på situationen i stedet.

    Skilmisse stinker!

  3. Anne Christine skriver:

    Jeg synes det lyder som en udmærket playliste. Og så vil jeg gerne udtrykke min beundring for din evne til at holde sammen på dig selv – jeg kommer i hvert fald til at grine når du skriver “Fordi undertrykte følelser er mega konstruktivt”. ;’)

  4. Aron skriver:

    Det er trist læsning, også lektion 1, men velskrevet.
    Jeg er enig i kommentaren ovenfor. Hmmm, at spørge om playlist til én der engang ernærede sig som dj kan enten betyde en laaaang liste – eller ingenting fordi ddt er for svært. Holder mig til:
    Kelis “Caught out there”, som er en gammel sag fra 1999, men med fængende refrain og solid basgang (produceret af Neptunes). Og så er den måske passende konstruktiv…

  5. sara skriver:

    Kære Julie,
    Det er jeg ked af på jeres vegne! Jeg har læst med i mange år, men de sidste måneder har jeg slet ikke været forbi blogverdenen, så jeg er helt bagud, men så så jeg din besked på instagram. I har kæmpet og gjort hvad I kunne, og jeg “kender” dig som en rolig og velovervejet person (jo sgu da :), og jeg er sikker på at det kommer jer alle 4 tilgode. Jeg hepper på en god skilsmisse, at I finder noget dejligt at bo i tæt på hinanden, og at I bliver glade for den nye frihed og de nye muligheder ikke mindst. Personligt har jeg en 7-årig der ligefrem plager om vi ikke nok kan blive skilt, så hun kan få 2 værelser ligesom nogle af veninderne 🙂
    Sender dig opmuntring, varme tanker og virtuelle kram fra Sara

  6. Anne Mach Rasmussen skriver:

    Julie, du er ikke alene! Det der med underlødig underholdning må åbenbart være en naturlig proces i en skilsmisse!?
    Jeg er også bibliotekar og blev skilt for ca 1 ½ år siden. På det tidspunkt var min datter 6 år, så jeg ved, at skilsmisser med børn er…Tja ikke særlig sjove.
    Anyways, lige pludselig kunne jeg kun læse Rosamunde Pilcher! Det der lidt pinlige, pladderromantiske britiske gammel-kone-litteratur. Det var simpelt hen det eneste, jeg kunne overskue, og jeg slugte adskillige af hendes bøger råt. Og var egentlig også lidt flov over det, men jeg havde simpelt hen brug for at læse noget med en garanteret happy ending!
    Så lyt endelig videre til den underlødige musik; det går (måske) over en dag. Jeg læser i hvert fald ikke Rosamunde Pilcher mere (og det er ikke bare noget jeg skriver, fordi det er lidt pinligt!)

    • thejulesrules skriver:

      Tak Anne! Jeg læser Rosamunde til jul, netop for de lykkelige slutninger. Måske jeg skulle prøve hende nu også. Hvor længe gik der før du blev dig selv igen?

      • Anne skriver:

        Det gik ligesom over, da jeg flyttede i mit eget hus og alt det praktiske var overstået, og der kom ro på en ny hverdag. Det gør der faktisk hurtigt, når der er børn involveret – for det skal der jo! Jeg prøvede at låne Rosamunde Pilcher et par gange efter, men fik dem aldrig læst færdig. Så det gik ligesom i sig selv ret hurtigt efter flytningen 🙂

  7. Anne Mach Rasmussen skriver:

    Og ps. jeg var 36, da jeg blev skilt – det sætter det der Rosamunde Pilcher-noget lidt i perspektiv!

  8. Maria J skriver:

    Åh, altså øv også, for dælen det er blottet for Spaß. Morbid humor må være på sin plads som overlevelsesstrategi, samt naturligvis britiske, romantiske serier. Kan anbefale at gense Pride and Prejudice i BBC versionen. Tilføjelser til skilsmisse soundtracket: Sissor Sisters “I don’t feel like dancing” og Morrissey generelt.
    Mange tanker til jer alle fire.

  9. Heidi skriver:

    Skrål til denne her: https://m.youtube.com/watch?v=j01rDhEMGuc det virker hver gang!

  10. Lene skriver:

    Varme tanker til dig herfra, Julie – og giv gerne et lillebitte blog pip HVIS du altså overskud til det. Tænker på dig og bliver sgu helt bekymret.

    En trofast læser der ofte græder og griner med dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *