Sne

Wolla, mand, for sygt meget sne! Det ordent'lig snevejr, mand! Qu'ran, jeg sværger – den koster flere tusind kroner, den sne!

Har været vågen noget der minder om hele den ganske nat, med feberhedt og plaget (plagsomt!) barn. Da det blev lyst skreg jeg i afmagt og nægtede at anerkende det. Eller noget. Greb mig selv i, engang mellem 03 og 05 at tænke, at jeg aldrig aldrig aldrig aldrig nogen sinde vil have flere børn. At jeg under ingen omstændigheder kan leve så meget af mit liv uden nattesøvn igen. Og jeg er ligeglad med, at man så har barsel og kan sove når ungen sover og rend mig i… ja altså, i måsen ikk? Kan man IKKE! Desværre er det stoffers tur til at have barn syg, så nu sidder de med dynen i sofaen og ser film og æder godter, mens den mindste af dem har feber. Selv om hun skreg ind i røret (da jeg ringede hjem) "jeg haaaar fået det bedre, mor!" Fint nok. Kunne hun ikke bare have droppet den feber i nat så? Hvad sku' den til for??

Og kørte så 10 km/timen hele vejen på arbejde, sammen med alle de andre idioter der ikke var kloge nok til at melde sig syge idag. Var hele tiden ved at falde i søvn, og gled ud to gange pga sjap og min bremse gjorde det der den skal gøre, med at hakke lidt, en gang. Wolla mand, jeg sværger!

Men det var godt jeg kom på job, for alle andre er også syge, så jeg holder en form for skanse. Her ude i litteraturens vildmark, hvor den rette information på det rette tidspunkt givetvis er et spørgsmål om liv eller død for lånerne. Men de kan skabe sig så meget de vil – jeg kører hjem inden det bliver mørkt, for det fyger helt vildt meget heroppe nord på.

Og tjek så lige den her tekst. Den er fra den nye cd med John Mayer. SUper musik, hvis I spørger mig. Og det ved jeg, I gør. Hvis jeg selv kunne vælge, så gad jeg godt have en kæreste der skrev sådan nogle tekster til mig. Og sådan har jeg haft det lige siden et af John's tidligere hits, der hedder Your body is a wonderland. Det er der altså alt alt for få folk, der har sagt til mig, den slags. Nå. Men den nye her er også god. Lidt ulykkelig, men meget smuk.

"The Heart Of Life"

I hate to see you cry
Lying there in that position
There's things you need to hear
So turn off your tears
And listen

Pain throws your heart to the ground
Love turns the whole thing around
No it won't all go the way it should
But I know the heart of life is good

You know, it's nothing new
Bad news never had good timing
But, then your circle of friends
Will defend the silver lining

Pain throws your heart to the ground
Love turns the whole thing around
No it won't all go the way it should
But I know the heart of life is good

Pain throws your heart to the ground
Love turns the whole thing around
Fear is a friend who's misunderstood
But I know the heart of life is good
I know it's good

Og hvad så med denne her, måske!

"Dreaming With A Broken Heart"

When you're dreaming with a broken heart
The waking up is the hardest part
You roll outta bed and down on your knees
And for the moment you can hardly breathe
Wondering was she really here?
Is she standing in my room?
No she's not, 'cause she's gone, gone, gone, gone, gone….

When you're dreaming with a broken heart
The giving up is the hardest part
She takes you in with your crying eyes
Then all at once you have to say goodbye
Wondering could you stay my love?
Will you wake up by my side?
No she can't, 'cause she's gone, gone, gone, gone, gone….

Oooooooooohhhhhhhhh

Now do i have to fall asleep with roses in my hand
Do i have to fall asleep with roses in my hand?
Do i have to fall asleep with roses in my hand?
Do i have to fall asleep with roses in my hand?
Baby won't you get them if i did?
No you won't, 'cause you're gone, gone, gone, gone, gone….

When you're dreaming with a broken heart
The waking up is the hardest part

Altså, manner, jeg ville næsten ønske jeg var ulykkeligt forelsket, så jeg virkelig kunne tage den personligt. Men gør jeg bare alligevel, for jeg kan sagtens huske, hvordan det er. Hvem kan ikke det? Og det er nemlig præcis sådan der. John Mayer ved hvordan det er, mand! Han KENDER dig!

Og når man så ikke er ulykkelig mere, eller gerne vil holde op med at være det, så bør man som mand synge det her for sin kæreste:

Your Body Is A Wonderland
We got the afternoon
You got this room for two
One thing I've left to do
Discover me
Discovering you

One mile to every inch of
Your skin like porcelain
One pair of candy lips and
Your bubblegum tongue

And if you want love
We'll make it
Swimming a deep sea
Of blankets
Take all your big plans
And break 'em
This is bound to be a while

Your body Is a wonderland
Your body is a wonder (I'll use my hands)
Your body Is a wonderland

Something 'bout the way your hair falls in your face
I love the shape you take when crawling towards the pillowcase
You tell me where to go and
Though I might leave to find it
I'll never let your head hit the bed
Without my hand behind it

you want love?
We'll make it
Swimming a deep sea
Of blankets
Take all your big plans
And break 'em
This is bound to be a while

Your body Is a wonderland
Your body is a wonder (I'll use my hands)
Your body Is a wonderland

Damn baby
You frustrate me
I know you're mine all mine all mine
But you look so good it hurts sometimes

Your body Is a wonderland
Your body is a wonder (I'll use my hands)
Your body Is a wonderland
Your body is a wonderland

Okay, ikk? Så slut for i dag. Ud i sneen med jer.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

5 Kommentarer til Sne

  1. lene nehlsen skriver:

    Jeg er også Mayer-fan 😀
    Wonderland-kroppen.. suk! Bliver vist aldrig træt af den sang.
    Jeg gad så gerne til koncert med John – har du været det?

  2. Julie skriver:

    Nej, har jeg desværre ikke. Men jeg mener da han var i danmark for et eller to år siden? Jeg er blevet større fan i de år, så næste gang han kommer skal jeg helt sikkert med!

  3. Maria skriver:

    One John Meyer to go – home with !
    🙂

  4. Kratluskeren skriver:

    Åh ja, mand, sådan nogen syge rollinger kan drive en til vanvid. Vi havde fornøjelsen af en nyfødt med kolik og en evigt småsyg 1-årig, som hele tiden fandt nye sjove vira i vuggeren og tog dem med hjem og viste hvad de kunne. Kapyha – aldrig flere børn.
    Slet ikke da de begge, nogle måneder senere, løb i en seriøst slem gang skoldkopper. Først den ene, slemt…så, mens det var ved at rinde ud, den bette. Rigtig, rigtig slemt. 100vis af kopper…kopper overalt. Kløen og ingen søvn og tuderi.
    Men det er flere måneder siden. Nu skulle vi gerne snart have nummer tre. For når man kommer hjem og bliver mødt af en lille rolling der kaster sig ind til en og råber ‘faaaaaaaaaaaaar’ og bare griner og griner og griner og en endnu mindre der blafrer løs med armene som prøvede hun at flyve når hun ser en, så betyder et par måneder næsten uden søvn faktisk ikke særlig meget.

  5. julie skriver:

    Nej, du har jo helt ret kratlusker – man glemmer heldigvis trængslerne ret hurtigt. Ellers havde menneskeheden nok heller ikke overlevet som race…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *