Solsortens død

Læste den her artikel på arbejde i dag, om de mange frost-truede solsorte. Jeg kan af princip rigtig godt lide solsorte, fordi de synger pænt, så det var da lidt sørgelige nyheder.

Jeg troede dog ikke, at det ville gå så stærkt. Men på vej ned til stationen, nærmest faldt jeg så over den første døde fugl. Blev helt trist, og standsede op. Ruskede lidt i det ene lille stive ben, men den var bundfrossen. Man kunne have slået søm i, med den solsort. Ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig… Noget genoplivningsforsøg? Lidt mund-til-næb og en varm lur i frakkelommen?? Kattene var da sikkert også blevet ekstatiske af glæde, over sådan en vintergæst.

I hvert fald, har jeg straks i morgen tænkt mig at oprette en vildtfuglefoderfilial ude på altanen. Har da også en spand pigeon æbler fra min mors have, ude i køleskabet… de er da ret kedelige efterhånden, så de kan komme ud i altankasserne. Og så nogen af de der fedtkugler. Det ville da også lige være noget for Klara, med lidt live-natur underholdning på første parket.

Julie – nu med hjertet på rette sted. Eller okay, der har det sq nok altid været.