Sommer

Mand, hvor er jeg vild med den her ferie. Det er da pragtfuldt, med alt det gode vejr. Jeg har det som om, jeg har været på ferie i flere ÅR, fordi jeg synes, jeg får så meget ud af tiden når det er godt vejr.

Vi har været i sommerhus ved Marielyst, med badning og grill og ren afslapning. Vi havde taget katten med, og jeg er så imponeret af den kat. Han holdt sig meget til os og huset, men gik også på nogle ture rundt i landskabet – og kom når vi kaldte. Det var lidt som at have en lille hund med.

Der er stadig en uge tilbage af ferien, og det er altså ikke meget jeg får skrevet. Jeg tænder ikke engang for min mac hver dag! Wauw 🙂

Børnene er søde, glade, brune trods faktor 30 og snart helt hvidhårede. Manden er ok, kun lidt rastløs, men han fordriver tiden med græsslåning, fodbold og Klaras nintendo, som hun har fået i 7 års fødselsdagsgave. Og jeg, jeg er helt afslappet og læser ca. en bog om dagen.

Jeg har læst Philip Pullman´s tre bøger om Sally Lockhardt. Og en eller anden gammel krimi. Nu er jeg i gang med Charlaine Harris´s bøger om Sookie og vampyren Bill, er nået til nr. 3, men har op til nr. 5 liggende. Og jeg er også i gang med Carries Dagbog 1, af Candace Bushnell. Den fik lidt dårlige anmeldelser, men jeg vil alligevel læse den.

Og så har jeg modtaget en læseprøve på en helt ny bog fra Cicero, som først udkommer til august. Jeg har læst de første 12 sider, og jeg ved allerede at det her er sommerens, om ikke årets, bedste bog. Der er lidt “To kill a mockingbird”, af Harper Lee, -stemning over den. Den er så godt skrevet. Den hedder Niceville på “dansk” og er skrevet af Kathryn Stockett. Mega gode anmeldelser og kæmpe stor i USA, årets bog dér i 2009 og måke også i 2010, men kommer altså først på dansk d. 26.8. Men jeg vil vente med at skrive mere om den her, indtil jeg har læst den færdig og den udkommer.

The Help - amerikansk cover

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

8 Kommentarer til Sommer

  1. Helene skriver:

    Hmm – så blev jeg jo nødt til at købe den der bog på Amazon, når nu den var så fantastisk og så kom jeg lige til at købe 4 andre også – hvornår lærer jeg at holde mig derfra!

  2. AB skriver:

    EN bog om dagen!!!! Hvordan fanden når du det med to børn? Jeg bøjer mig i støvet. Fortsat god ferie.

  3. Marlene nu i Norge skriver:

    Her på “mit biblo” i Bergen er den rigtig populær og alle dem jeg har talt med, synes den er fantastisk. Den når ikke at stå på 10 dages hylden i mere end 10 min:)
    Glæder mig til at høre hvad du synes.
    Rigtig god sommerferie

  4. Rina skriver:

    Er der nogen af de bøger som du nævner som er sjove, gode, kærligheds kvinde bøger? jeg savner noget nyt at læse i efter at have læst alle Candace´s bøger.
    Jeg har læst shop aholic, nynne, majse norh – altså de mest kendte. Men hvad skal jeg nu læse!?!

  5. Morfar skriver:

    GLÆDER mig til ferie!!! nyd din.

  6. Kirsten skriver:

    Hvor ER jeg glad for, at du skriver, man kan have en kat med sig. Vi har gårs dato erhvervet et stk. kat. Og jeg føler mig allerede bundet på hænder og fødder. By By London og Amsterdam, 3 måneder lange rejser, weekendture og frihed. Goddag pasning, kattelort, lugtende kattemad, iturevne gardiner, ødelagte sofaer og mere dårlig samvittighed. -Men bort set fra det, så er Mivsen både sød, pæn, rimelig sjov og indtil videre eksemplarisk.
    I går læste jeg Lipcloss Junglen. Så nu holder jeg pause. Jeg får en ualmindelig stor dårlig samvittighed over, at børn, hus og have sejler, når jeg læser. -Og mand har ikke ferie i denne uge.

  7. Bisous skriver:

    elsker, elsker, elsker Sookie Stackhouse bøgerne – har lige læst nr 9 og debaterer med mig selv om jeg kan vente til nr 10 kommer som paperback…

  8. Kat skriver:

    “The Help” – iiiih, den er så god, den bog! Købte den på ferie i Thailand og er i gang med den – langsomt så den ikke slutter alt for hurtigt. God fornøjelse med at læse den færdig 🙂

Skriv et svar til Rina Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *