I går skulle vi handle i Netto. Jeg siger så til Klara, at jeg ikke vil have hun plager eller skaber sig, når vi kommer derind, for så bliver jeg sur.
Hun svarer så, at hun ikke vil have at vi beder hende om at hjælpe med noget, når vi kommer derind, for så smadrer hun os.
Godt så. Så fik vi ligesom det på plads. Vi var færdige af grin, men fik da alligevel forklaret hende, at det er en dårlig ide at smadre sine forældre, hvis man gerne vil have de skal lave risengrød til aftensmad. Og at det generelt ikke er noget vi vil høre hende sige til nogen. Og hvor i alverden havde hun det udtryk fra? Om det var nogle af de store drenge i børnehaven, som havde lært hende det?? Nej, siger hun så, det er noget min hjerne har lært mig.
Senere i går, sidder hun så ude på toilettet og puster grise op. Så RÅWER hun ud i hele lejligheden; “MOOAARRR??? Er far din baby???” Hvortil det eneste rigtige svar jo er, at ja, ind i mellem skulle man da tro det. Jeg kan i hvert fald godt se, hvor forvirringen opstår…
Kan det være fra julekalenderen “jul i svinget”? Jeg har set den med vores dreng på 3½, men nu er det slut. Den er simpelthen ikke for de størrelser. Men der er bla en pige, der i flere afsnit har sagt “jeg smadrer dig”. Jeg forstår simpelthen ikke, at DR ikke er mere selektiv. Jeg krympede tæer hver gang.
Klart en årsag til at få børn, det er så meget underholdningsvaerdi i dem.
Hun er for sød, den pige..
Ang. jul i svinget, så er den da genial. Børn hører jo de udtryk, ser forældre, der er dumme ved hinanden og børn, der gør forbudte ting. – Og her er der så en mulighed for, at man ser det sammen med sine forældre og får en lille snak om rigtigt/forkert og livet i almindelighed.
Men hende fru Wold – hun er bare ondskaben selv – og måske lige voldsom nok..
Joh – kan godt være fra julekalenderen… jeg ser den nu ellers altid sammen med hende, og vi snakker løbende om de ting der sker. Men hende Fru Wold bliver jeg også næsten bange for… men altså, vi bruger den til at snakke om de der sure folk, og om hvorfor de mon er sure, og den slags. Og hun kan virkelig godt lide den. Jeg synes den er ok. Livet er jo heller ikke kun disney ude i virkeligheden – hvis det var, så burde der i hvert fald komme flere små spurve og bambier og hjælpe mig med rengøringen. Og det er netop det DR er gode til – de viser begge sider af virkeligheden. Det er ikke altid lyserødt med glimmer amerikansk sødsuppe.
Tak 🙂
Min datter på knap 4 år er også begyndt at true med “at smadre os” efter den julekalender startede. Vi ser den nu alligevel. Kæft hvor kan piger i den alder være flabede. Igår holdte hun hyggedag med bedsteforældrene, og de syntes så lige hun skulle fodres med sukker (Argh jeg troede vi havde gjort klart, hvad vi mener om sukker), så da hun kom hjem kravlede hun nærmest på væggene, og hendes eneste svar til de ting vi bad hende om var: NUL!! Orv hvor er det nogengange svært at rumme sit eget barn.
Nå, det var den julekalender. Jeg synes nu den er meget god.
Hov, gad vide hvorfor den smed både min mands navn og efternavn på i navnefeltet? Jeg skrev da bare Mette – hm
Hi hi, ja børn og måske særligt piger på 4 er ikke for begyndere 😉
Man skulle tro, at Selina var teenager allerede for hun svarer konstant sådan her “Jeg snakker ikke til dig!” og “Nej, jeg gider ej” og “Nej blev der sagt”.
Jeg synes altså også Jul i svinget er genial. Jeg nyder også at se den hver aften med hende og får mig altid et billigt grin.
Jeg ville ELSKE hvis små spurve og bambier invaderede mit hjem, for at overtage julerengøringen! Kom hid, kom hid! 😉
Helt enig i, at børn skal skånes for enorme mængder Disney. Det tror jeg er mindst lige så “skadeligt” som for meget realisme.
Her i huset er “Jul i Svinget” meget populært. Jeg tror, at vores 3-årige kan genkende mange af personerne – og deres udfordringer/problematikker – fra hendes hverdag. Vi ser det sammen, og får os en god snak om det, vi ser/hører. Men, ha, ha, ham Marvins opførsel er altså svær at forklare! 😉 Sikke en cool karakter, der er skabt med den mand! (Men godt man ikke er gift med ham…).
Det ved jeg ikke Mette – måske har du skrevet det et sted, i en formular og så husker din pc det? Jeg sletter det meste og lader Mette stå, okay?
Ha ha – har lige siddet her og klukket for mig selv over den lille frk.s bemærkninger ! Hun har da forstået konceptet “vi forventer hver især noget af hinanden” ! 😀