Så oprandt den fredag.
I aften skal jeg til koncert. Med Travis. I Valbyhallen. Sammen med min søster. Jeg elsker at gå til koncerter.
Da jeg flyttede til kbh. for 6 år siden mente alle, at det da måtte være vildt fedt. Når man sådan var ung og rask og der var så mange muligheder og tilbud og man kunne alt muligt. Jeg savnede nu mere Fyn og havet og skoven udenfor hoveddøren.
Og det var så som så med at benytte sig af alle hovedstadens muligheder når man var på SU.
Men da de onde tider på SU var overstået og jeg ret hurtigt fik job, så følte jeg mig også mere hjemme i Kbh. og jeg begyndte at udnytte alle de der muligheder som alle folk fablede om.
Og her er så noget om mig, der ikke har en disse med babyer at gøre: jeg er vild med musik. Jeg elsker det og kunne ikke leve uden. Derfor begyndte jeg at gå til koncerter, især den slags som man kun kunne opleve i hovedstaden. Og det gør så at jeg indenfor de sidste par år har været til koncert med ret mange store navne. Sting. Sheryl Crow. Rolling Stones (ikke den i sommers, da var jeg højgravid). Coldplay. Danmarks Radios Underholdningsorkester:-) Red Hot Chili Peppers. Kashmir. Og de bedste; U2. Alle tre koncerter. Jeg er ikke oppe og køre over ret meget, men U2 kan få det bedste/værste op i mig. Sidst var der koncert i Forum, og jeg stod 5 timer i kø fra kl. 5.30 om morgenen, til posthuset åbnede, i en isnende kold snestorm, for at få de billetter. Jeg var nr. 11 i køen, der endte på over 200 og billetterne blev udsolgt 2 personer efter mig. Og til selve koncerten stod vi helt helt oppe foran og jeg rørte ved Bono's hånd og svedte så meget at mine fingre lignede rosiner og min kærestes sko var 3 dage om at tørre efter den aften
🙂 Jeg er ultra-super-fan af U2.
Sidst der var Travis koncert i kbh. ville jeg have været med, men desværre var jeg i Indien på det tidspunkt. Heldigvis kommer de nu igen og min søster købte billetterne dengang jeg stadig var gravid og havde meget svært ved at forestille mig, om det ville være realistisk at forlade babyen på det tidspunkt.
Nu er det tidspunkt kommet, og jeg er stadig ikke sikker på, om det er realistisk at forlade babyen 🙂 Vi ved jo hun er en skriger, der helst ikke vil sove. Og jeg kommer til at amme hende ret tidligt i aften og så gå. Og så må hun vugges i søvn af sin far og helst ikke vågne igen før jeg er tilbage. Der er modermælk i fryseren og mme i skabet. Vi har tre forskellige typer flasker, en kop og en ske. Jeg er rimelig sikker på, at hun ikke bliver skadet for livstid… (?)
Men jeg har simpelthen sådan brug for det. Bare at danse rundt og svede og skråle med på sangene. Have begge hænder fri en hel aften 🙂 Bare lade som om en lille bitte smule af den gode gamle Julie stadig er der inde et sted.
Tænk, hvis jeg bare et minut glemmer at hun er her 🙂 jeg tror ikke det sker, men det ville faktisk være sjovt at prøve. Et enkelt minut uden den her følelse af det kæmpe ansvar, en hel anden persons liv, der afhænger af mig og mine valg. Det er helt urealistisk at tro, at jeg kommer til at glemme hende et minut. Jeg er jo ikke en mand… 🙂
Jeg skriver i morgen, om hvordan det gik.
kh julie
