Vidunderligt vejr og Svigermor


Ja, hvem havde nu troet de to ting kunne forenes i en sætning? 🙂 Men jo, det går nok! Min er nu ikke så slem. Hun er total vild med Klara og så kan jeg jo rumme en del, men hun er nu meget høflig og venlig. Måske fordi vi kun har kendt hinanden 1½ år? Eller måske fordi jeg er vildt god til at markere mine grænser fra starten af? 🙂 Der er ikke nogen, som tør lave ballade med mig… 🙂 Nå, men hun ringede i går aftes og sagde at hun ville komme herind i dag, med toget. Det kom lidt bag på os, men hun mente vi havde en fast aftale. Jeg kunne så godt huske at hun havde nævnt noget om det i en tlf samtale engang, men jeg mente ikke vi decideret havde aftalt noget 🙂 Men det er fint nok – vi skal ikke noget andet i dag, da mg er aflyst. Måske man kan lokke hende (og hendes dankort) med i Next, ude i fields?

Igår var jo – som de fleste har bemærket – en pragtfuld dag. Vejret var skønt, så Nina og erik kom forbi kl 10 og vi gik en tur inden rytmik. Først gik vi i amagercentret, hvor Nina skulle høre om man evt. kan redde en mobil tlf. som NOGEN er kommet til at hælde hyldeblomstsaft i… I mens fik jeg mig en snak med min nabo (der tilfældigvis er en gammel bekendt af stoffer og har en datter på 15 mdr), udenfor og Klara ville IKKE sove. Så gik vi endelig videre og Klara sov endelig.
Så overskred vi min sidste store grænse og gik i ninas motionscenter og bestilte en prøvetime til mig!! Det er det eneste område i mit liv, hvor jeg stadig er en seriøs kylling. Jeg er ikke genert mere, jeg finder mig ikke i folks crap længere, jeg er ikke så usikker mere – men motion… uha – og så offentligt! Det kan skræmme livet af mig!! Men nu skal det den ondenlymemig være – det kan ikke være værre end 12 timer med veer og blod og sting og besvimelse, vel? Og nu hvor folk har spurgt om vi venter nr. 2, så er det måske på tide at komme af med den efterfødselsmave og de der 10 kg. for meget jeg altid har haft…
Bagefter gik vi forbi en ny juicebar der er åbnet på amagerbrogade og fik os hver en friskpresset juice-energi-bombe to go. Med havalger og alt muligt gøgl!! Spørg lige om vi var friske til rytmik 🙂

Efter rytmik gik vi på cafe – og til en forandring havde vi en MAND med. Ninas kæreste skal nemlig til at overtage rytmikken, da han har overtaget barslen nu. Og så skulle de måske lige teste om han også skal overtage hendes kaffedrikkeri, sammen med os. Vi holdt os i skindet og talte ikke om fødsler eller andre emner, hvor han ville føle sig udenfor, og jeg tror han faldt meget godt ind i mødregruppen 🙂 Ikke fordi han er specielt feminin, men Nina sagde dog, at han var meget positivt overrasket og faktisk godt vil med alle de andre gange. Haha – he wish – det er ikke for mænd at drikke så meget kaffe!

Og så er billederne af Klara genfundet! Fotomanden ringede og de havde fundet dem igen, så jeg kunne bare hente dem! Gudskelov, for de er alle sammen rigtig gode! Må snart punke min tekniske kæreste for at få www.arndrup.dk færdig, så I kan se nogen billeder af mit lille vidunder!
kh Julie

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.