Ja, søde var de i hvert fald. Og de larmede næsten ikke… Så jeg fik fortalt om mine pigebøger, med overheads og hele svineriet og min kollega fortalte om fantasy, og en anden om spændingsbøger. Vi startede med at vise et klip af Harry Potter filmen – så var de fangede og i godt humør.
Det gik rigtig godt og lærerne roste os meget bagefter – de syntes det var dejligt med lidt ny inspiration.
Nu er jeg hjemme, og om lidt skal jeg hente klara i vuggeren. Hun havde – eller VI havde – igen en urolig nat, så jeg er ærligt talt begyndt at se ret meget frem til det dræn-halløj. Tænk, hvis det reelt gør en forskel?
Vi har fået en back up person, til hvis stoffer ikke når at aflever eksamensopgaven om torsdagen. Så kommer Nina med mig i stedet for. Jeg tror ikke, jeg sådan bliver hys eller ustabil, men jeg tror, det bliver ret anstrængende bagefter, hvis jeg skal være alene med et dødulykkeligt barn i flere timer. Og det er altid rart med en ekstra person – hun kan jo også risikere at få høj feber og skulle på skadestuen, selv om det er yderst sjældent de oplever komplikationer.
Ammeafvænningen er sat i bero igen. Det var egentlig mest mig, som gik i panik… tror også det bliver rart at have den mulighed til at trøste hende med, efter indgrebet. Og hvis nu det hjælper med dræn, så begynder hun måske at sove igennem/længere om morgenen af sig selv, og så er det ikke nødvendigt at vi står og slås med et skrigende barn kl. 5 i flere uger fra nu af…
Åh, jeg er så forvirret for tiden. Tænker på så mange ting, og mit humør skifter mindst 80 gange om dagen. Godt det snart er weekend.
Min søster er i Tanzania og har sendt 2 sms'er. Det vidste jeg ikke engang man kunne, fra afrika? Men de har det godt og bor hos nogen af vores moster og onkels venner – moster og onkel har selv boet i Dar es salaam i mange år, da de arbejdede for danida. Så de bliver forkælet i alle ender og kanter og skal snart afsted på safari. Måske man alligevel bliver liiiiidt misundelig? 🙂